Inklusionspædagog til Sankt Annæ Gymnasium
Vil du være med til at skabe fremtidens stemmer?
Brænder du for at arbejde med trivsel på mellemtrinnets klasser?
Kan du skabe gode relationer til alle børn?
Og har du blik for at kunne hjælpe dem til at indgå i det mangfoldige børne- og skolefællesskab?
Med ansættelse senest den 1. august 2025 søger vi en inklusionspædagog på fuld tid, der i et godt og tæt samarbejde med lærere, andre pædagoger og ledelse kan tage rigtig godt hånd om vores elever – særligt dem, som har det svært. Det er vigtigt for os, at du har specialpædagogisk viden, du er udadvendt, initiativrig og god til at udtrykke dig på skrift og i tale. Stillingen kræver, at du kan strukturere dit arbejde og evner at dokumentere grundigt, arbejde med handleplaner og statusbeskrivelser og kan indgå i tæt samarbejde med både sanglærere, lærere, psykolog, børne- og ungerådgivere og naturligvis forældre. Du skal kunne være tovholder på sager og drive forældremøder, sparringsmøder med kolleger og holde oplæg om pædagogiske tiltag og indsatser.
Du kan forvente, at vi
Vi tilbyder en spændende stilling i et inspirerende miljø tæt på eleverne, lærerne, de øvrige pædagoger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere. Du vil blive en del af 4. og 5. årgangsteam på mellemtrinnet, og du vil være en del af skolens ressourcecenter, der består af andre engagerede og dygtige ressourcepersoner.
Herudover lægger vi vægt på, at du er
Skolens børn er ud over at være helt almindelige, fagligt dygtige og sangligt talentfulde folkeskolebørn, og børnenes forældre har tilvalgt os. Du får hos os engagerede kolleger og meget engagerede forældre, gode fysiske rammer og en rigtig god stemning.
Værdigrundlag hos os er et samspil mellem korarbejde på internationalt niveau og almen undervisning i folkeskole og gymnasium. Skolens mål er at skabe veluddannede, musiske mennesker med arbejdsglæde, sans for kvalitet og respekt for eget og andres værd.
Vores folkeskole er en del af Sankt Annæ Gymnasium og Københavns Kommunes Sangskole, og er en tresporet folkeskole med 580 elever fra hele Storkøbenhavn. Skolen er afdelingsopdelt (3.-6. klasse, 7.-9. klasse).
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Vi anbefaler, at du kigger på skolens hjemmeside. Hvis du vil vide mere, kan du også rette henvendelse til afdelingsleder Signe Marcher Holmen på 21 24 41 71.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV med angivelse af referencer og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest torsdag den 1. maj 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 20.
Lærere til mellemtrinnet på Sankt Annæ Gymnasium | Københavns Kommune
Københavns Kommune, København NV,
Lærere til udskolingen på Sankt Annæ Gymnasium | Københavns Kommune
Københavns Kommune, København NV,