Studentermedhjælp til Trafiksikkerheds- og skolevejsteamet i Teknik- og Miljøforvaltningen
Interesserer du dig for København - for veje og trafik, og for hvordan vi sammen kan gøre byen mere sikker, tryg og lettere fremkommelig? Og synes du, at det politiske arbejde i en kommunal forvaltning virker spændende? Så har vi et spændende job til dig.
Teknik- og Miljøforvaltningen søger en studerende, som skal hjælpe med at skitsere mindre trafikale justeringer i byen, gennemføre besigtigelser på vejene, besvare borgerhenvendelser samt andre mindre ad hoc-opgaver.
Om jobbet
Trafiksikkerheds- og skolevejsteamet arbejder for at opfylde Københavns vision om, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken samt sikre gode og trygge skoleveje til de mere end 120 skoler, der er i Københavns Kommune.
Vi arbejder med at forene forskellige trafikale ønsker og hensyn ud fra politiske målsætninger. Vi lægger stor vægt på at skabe en forudsigelig, sammenhængende og effektiv myndighedsbehandling, der er imødekommende og fleksibel. Hvis et problem kræver, at vi skal ud og se på forholdene, gør vi også gerne det.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at
Vi tilbyder
Vi arbejder med spændende og udfordrende opgaver, i en storpolitisk organisation, på et højt fagligt niveau. Du vil få gode muligheder for kompetenceudvikling. Du får mulighed for at møde interessante og engagerede kollegaer og samarbejdspartnere, og for at skabe gode netværksrelationer. Du vil få mulighed for at komme ind i "maskinrummet" på en stor forvaltning og beskæftige dig med et område, der har stort politisk fokus, ligesom du vil få indsigt i, hvordan de politiske processer fungerer.
Om dig
Du er studerende ved en videregående uddannelse, f.eks. indenfor trafik- eller byplanlægning eller anden relevant uddannelse. Du har mindst to år tilbage af din uddannelse, og du har lyst til at arbejde i en stor offentlig forvaltning. De opgaver du skal løse, indebærer hyppig kontakt til en lang række parter, så dine evner til dialog og samarbejde er derfor afgørende.
Derudover forventer vi, at du
Løn- og ansættelsesforhold
Vi holder til på Islands Brygge.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden vil være ca. 10-15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder.
Det er en forudsætning, at du er aktiv studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt.
Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt.
Mere information
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fagkoordinator for trafiksikkerhed Søren Troels Berg på 30 31 39 89 eller enhedschef Christina Mose på 51 46 98 63.
Søg stillingen via linket senest lørdag den 10. maj 2025
Vi forventer at afholde samtaler snarest derefter.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.
Københavns Kommune, København,
Københavns Kommune, København,