Er du sygeplejerske og har lyst til at arbejde med mennesker med alkohol- og stofproblematikker?
Så står en gruppe dygtige og engagerede kollegaer klar til at byde dig velkommen i Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade. Vi søger en sygeplejerske på fuld tid til en fast stilling
Vi er en del af Rusmiddelbehandling København, som består af i alt seks behandlingsenheder, der tilbyder helhedsorienteret behandling til borgere med en rusmiddelproblematik. Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade på Nørrebro er en af de tre enheder, der varetager udredning, afklaring og behandling af rusmiddelproblemer vedr. hash, alkohol og centralstimulerende stoffer. Vores behandling er frivillig og båret af borgernes eget forandringsønske. Behandlingsarbejdet tilrettelægges i et samspil med den enkelte borger og kvalificeres i et borgernært, tværfagligt teamsamarbejde.
Vi søger en sygeplejerske, der grundlæggende ønsker at arbejde med målgruppen og det er ikke et krav, at du har erfaring fra tidligere.
Meningsfulde dage med fokus på borgeren
Hos os hjælper du borgere med rusmiddelproblematikker. Du vil opleve meningsfulde dage, hvor din faglighed bliver sat i spil i mødet med vores borgere. Du vil opleve dage, hvor tingene falder i hak, fordi vi som kollegaer hjælper hinanden. Og så er der de dage, hvor en borger har fået kompetencerne til at mestre sin rusmiddelproblematik og kan udskrives, fordi du har været medvirkende til at borgeren har kunnet skabe forandring.
Du bliver en del af en tværfagligt sammensat personalegruppe på ca. 30 kollegaer, hvoraf sundhedsgruppen, udover dig, består af syv sygeplejersker, en sosu-assistent og to afdelingslæger. Du bliver bl.a. ansvarlig for indskrivning af borgere, der ønsker forandring i forhold til en alkoholproblematik. Her varetager du bl.a. afrusning, abstinensbehandling, opfølgning på medicinsk indsats i tæt samarbejde med vores afdelingslæger. Derudover skal du varetage samtaleforløb og kursusaktiviteter. Du vil desuden fungere som sundhedsfaglig rusmiddelbehandler i et fast tværfagligt borgernært team, hvor I sammen med den enkelte borger tilrettelægger den tværfaglige behandlingsindsats og løbende sikrer at intensitet og tilbud er det rette.
Tre gode grunde til at arbejde sammen med os
Vi lægger vægt på, at du
Vi kan tilbyde
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er vagt- og weekendfri, og arbejdstiden ligger primært mellem kl. 08-15.00, dog med én ugentlig dag med arbejdstid til kl. 18.00 (mandag eller torsdag). Til gengæld har du fri kl. 12.30 hver fredag. Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. juni 2025. Løn i henhold til gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Mere information
Er du interesseret i at høre mere eller blot tage en snak om dine muligheder, så ring til afdelingsleder Sara Riisager på 20 43 35 17 eller tilbudsleder Jesper Langkjær på 30 63 21 40.
Søg via linket senest mandag den 21. april 2025
Vi holder samtaler onsdag den 23. april.
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Vikar der er vild med sport og kan lide at arbejde med mennesker til Ryparkens Idrætsanlæg
Københavns Kommune, 2400 København,
Sygeplejerske til vagtfri stilling i Rusmiddelbehandling Prags Boulevard
Københavns Kommune, 2400 København,