Drømmer du om at prøve dig selv af som faglig leder? Og vil du arbejde med direktionsbetjening i Danmarks største kommune? Trives du i en dynamisk hverdag, hvor du hurtigt skal kunne sætte dig ind i strategiske og komplekse problemstillinger?
Så søger vi en teamkoordinator med flair for tværgående samarbejde og politisk sagsfremstilling, som kan varetage den faglige ledelse af direktionsbetjeningen i Københavns Ejendomme (KEJD).
Om stillingen
Direktionsbetjeningen i KEJD har ansvaret for at betjene KEJDs direktion med særlig fokus på direktøren. Det inkluderer håndtering af politiske bestillinger til Økonomiforvaltningens direktion og overborgmesteren samt sager til politisk beslutning i Økonomiudvalget eller Borgerrepræsentationen. Derudover er direktionsbetjeningen ansvarlig for at sikre strategisk materiale og opfølgning på møder på direktionsniveau.
Som teamkoordinator i KEJDs ledelsessekretariat er du omdrejningspunkt for en sikker, kvalitetsbevidst og smidig opgaveløsning med en bred berøringsflade ud i organisationen. Du vil sammen med dine kollegaer løfte de daglige opgaver, der er forbundet med direktionsbetjeningen. Du får en central rolle i at koordinere og lede teamets aktiviteter.
Du skal kunne sætte dig ind i komplekse opgaver og have et godt øje for processen fra start til slut, da en vigtig del af arbejdet er at facilitere samarbejde og kommunikation samt sikre kvalitet og effektivitet i teamets og KEJDs leverancer. Københavns Ejendomme består af mange fagligheder, så du skal være god til at samarbejde med kollegaer, der har en anden faglighed end dig selv. Du skal være nysgerrig på andres faglighed, samtidig med at du er god til at bringe din egen faglighed i spil.
Derudover har du en opgave i at understøtte og kvalitetssikre KEJDs interne og eksterne kommunikation. Her er din opgave primært at sikre et strategisk, tværgående og politisk blik på kommunikationsteamets produkter.
Du vil indgå i den faglige ledelse af teamet med fem medarbejdere i direktionsbetjeningen samt tre medarbejdere i kommunikationsteamet uden at have et formelt personaleansvar.
Som teamkoordinator skal du
Det er forventningen, at du kan skele til og understøtte en strategi i det daglige arbejde, og at du kan arbejde tæt sammen med kontorchefen om teamets ressourcebehov, medarbejderudvikling og udfordringer.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse, er specialkonsulent eller chefkonsulent og har erfaring fra en lignende stilling i en politisk styret organisation.
Vi forestiller os, at du
Det er en klar fordel, hvis du har kendskab til offentlige opgaver og beslutningsprocesser, herunder erfaring med direktionsbetjening og håndtering af politiske sager.
Om Ledelsessekretariatet
Opgaverne i sekretariatet er mangeartede og omfatter bl.a. betjening af KEJDs chefer og direktion, Økonomiforvaltningens direktion samt det politiske niveau i Københavns Kommune. Hertil løser sekretariatet arbejdsopgaver som udarbejdelse af dagsordener og facilitering af interne og eksterne møder, kommunikation, pressehåndtering, HR-support m.m.
Ledelsessekretariatet består af 14 ansatte, som bidrager med forskellige fagligheder til løsning af arbejdsopgaverne. Ledelsessekretariatet samarbejder med mange interessenter og er dagligt i dialog med chefer og medarbejdere i hele KEJD og på Københavns Rådhus.
Vi har høj medarbejdertrivsel, lille personaleomsætning, en spændende og varieret hverdag, og så har vi det sjovt, samtidig med at vi taktfuldt svinger imellem den uformelle og den formelle tone afhængig af opgave og samarbejdsform.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer inkl. frokost med flekstidsordning. Derover er der gode muligheder for hjemmearbejde samt træningsrum og massageordning.
Stillingen er til besættelse den 1. juni 2025 eller snarest muligt.
Arbejdspladsen er på Borups Alle 177, 2400 København NV lige ved Fuglebakken Station.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for Ledelsessekretariatet Boline Spenner Christiansen på mobil 30 31 82 21.
Søg via linket senest søndag den 20. april 2025
Vi forventer at have 1. samtaler den 24.-25. april og 2. samtaler den 28.-29. april, hvor der indgår test.
Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Københavns Kommune, København,
Københavns Ejendomme og Indkøb, København,