Demo

Er du sygeplejerske og drømmer du om mere selvbestemmelse i dit arbejdsliv? Så kom og bliv en del af vores team i Svebølle!

POSTED ON 4/25/2025 AVAILABLE BEFORE 5/28/2025
Kalundborg Kommune Svebølle, Odense Full Time
Introduktion af arbejdspladsen
  • Drømmer du om en spændende hverdag, med større selvbestemmelse over din tid og de opgaver du udfører?
  • Drømmer du om fortrinsvis dagvagter og at have fri tre weekender om måneden.
  • Drømmer du om, at have mulighed for, at opleve den længerevarende og tættere relation til de mennesker du udøver sygepleje for og ikke mindst, at se den reelle og synlige forskel du gør i nogens liv?
  • Drømmer du om tid og mulighed for, at fordybe dig og udvikle dig indenfor de områder du interesserer dig for?

I så fald har vi lige, hvad du søger!

Derudover kan vi tilbyde følgende:

Arbejdsmiljø:

Et arbejdsmiljø hvor vi værdsætter forskelligheder, både faglige og personlige, og ser det som en styrke i gruppen. Vi er 6-8 sygeplejersker, som hver dag arbejder for at skabe rammerne for en arbejdsplads, som er et rart sted at være. Vores team består af engagerede og kompetente kollegaer, som sammen skaber et positivt arbejdsmiljø.

Vi har i løbet af en dag mulighed for at være løsningsorienterede, og fleksible og på den måde hjælpe hinanden – hos os står du aldrig alene.

Introduktion:

Vi tilbyder et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram indbefattende en fast mentor. Nogle har brug for 4-8 uger og andre har brug for mere. Det vigtigste er at du er tryg i de opgaver du udfører. Vi har dog ingen forventning om, at du er fuldt introduceret til stillingen før, at du har været hos os i minimum 1 år.

Arbejdsområder:

  • Mulighed for selvtilrettelæggelse af din dag.
  • Vi arbejder struktureret ved brug af Triage, ABCDE, TOBS og benytter NEXUS som vores dokumentationssystem.
  • Vi samarbejder med praktiserende læger, E-hospital og sekundær sektor, hvor vi varetager f.eks. IV, prøvetagning, hjemmedialyse m.m. i borgernes eget hjem. Oplæring vil finde sted, så det forventes ikke, at du har erfaring indenfor ovenstående.
  • Vi har 2 sygeplejeklinikker, hvor de selvhjulpne borgere kommer til behandling.
  • Du vil håndtere medicinadministration, sår behandling og koordinering tværsektorielt i tæt samarbejde med kollegaer og pårørende.
Fordybelse og udvikling:

Vi går meget op i, at du får tid til at dykke ned i de ting som interesserer dig. Blandt andet har vi interessegrupper for eks. palliation, hjerte, diabetes, KOL, psykiatri osv. Disse grupper mødes fire gange årligt til vidensdeling.

Derudover er det i Kalundborg Kommune vigtigt, at medarbejderne har mulighed for at udvikle sig. Vi prioriterer derfor at sætte tid af til, at deltage i relevante kurser og konferencer, og derudover kan du hos os videreuddanne dig som bl.a. Borgernær sygeplejerske via diplomuddannelsen.

Vi søger en kommende kollega som;
  • Er uddannet sygeplejerske med kørekort.
  • Kan arbejde selvstændigt, og trives med at tage ansvar for sin egen arbejdsdag.
  • Fokuserer på muligheder fremfor begrænsninger.
  • Er fleksibel - hos os kan dagen hurtigt ændre sig, og der er aldrig to dage der er ens.
  • Er god til at skabe overblik – vi har ofte mange bolde i luften.
  • Har en positiv tilgang samt bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Sætter borgernes livskvalitet øverst på dagsordenen.

Tænker du, at du er klar til at åbne et nyt kapitel i dit arbejdsliv, og har ovenstående vakt din interesse? Vi holder samtaler og ansætter løbende så send din ansøgning i dag – vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer i fortrinsvis dagvagter (andet timetal kan aftales).

  • Det tilstræbes, at et fast vagtrul prioriteres for at skabe en stabil hverdag for medarbejderne.

Weekendvagter forekommer hver 4. weekend.

Tiltrædelse 1 Juni 2025 eller hurtigst muligt.

Hvis du vil vide mere

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen eller har lyst til en fremvisning, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Katja Frydendal Pedersen på tlf. 21 55 28 50 eller centerchef Marie Ella Willaume-Jantzen på tlf. 21 22 41 50.

Ansøgning

Ansøgning samt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes via digitalt link i dette stillingsopslag.

Ansøgningsfrist den 31/5-2025.

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Kalundborg Kommune

Kalundborg Kommune
Hired Organization Address Klostermosen 2, Part Time
Hvem er vi i Klostermosen? Klostermosen er et kommunalt socialpædagogisk botilbud for borgere med fysiske og psykiske fu...
Kalundborg Kommune
Hired Organization Address Kalundborg, 42 Part Time
Om jobbet Brænder du for pleje til ældre og kan du sætte din faglighed i spil og dele ud af din viden? Er du træt af ski...
Kalundborg Kommune
Hired Organization Address Høng, Full Time
Høng Børneunivers søger pædagogmedhjælper i barselsvikariat Høng Børneunivers søger en pædagogmedhjælper i et barselsvik...
Kalundborg Kommune
Hired Organization Address Kalundborg, Full Time
Grundet øget elevtilgang søger vi 2 lærere med gode relationskompetencer og specialpædagogisk indsigt - til ansættelse 1...

Not the job you're looking for? Here are some other Er du sygeplejerske og drømmer du om mere selvbestemmelse i dit arbejdsliv? Så kom og bliv en del af vores team i Svebølle! jobs in the Svebølle, Odense area that may be a better fit.