Demo

Rengøringsassistent

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/15/2025
Kalundborg Kommune Kalundborg, 51 Full Time

Rengøringsafdelingen i Kalundborg Kommune søger rengøringsassistent

Sted: Kathøjskolen Elmegade og Rynkevangskolen.

Timeantal: 34,5 time/lønkvota 31,18

Arbejdstid: mandag-torsdag kl. 5-12.30 samt fredag kl. 5-11.30

Lønnen bliver sammensat med udgangspunkt i 3F´s overenskomst 41.21 i forhold til dine kvalifikationer og erfaring. Du får fuld arbejdsgiver betalt pension.

Opstart hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos koordinator Linda Petersen tlf. 21 64 44 41.

Rengøringsafdelingen i Kalundborg Kommune er en forholdsvis ny afdeling, der blev startet op 1.april 2024.

I Kalundborg Kommune arbejder vi med synlig Rengøring. Vi anvender helt nye ergonomisk korrekte maskiner og udstyr, microfiberklude og mopper og svanemærket kemi til daglig rengøring. I de fleste bygninger anvender vi gulvvaskemaskiner.

Kalundborg Kommune er en røgfri arbejdsplads – du må ikke ryge i hele din arbejdstid.

Som skoleansat afholder du ferie 5 dage i forbindelse med juleferien og 4 uger i skolernes Sommereferie. Er du skoleansat har du mulighed for at afløse i skolens lukkeperioder i kommunes øvrige bygninger efter aftale med din rengøringskoordinator – afløsningen aflønnes som merarbejde. I skolens åbningsperioder arbejder du de faktiske timer, men du bliver aflønnet efter en lønkvota fordelt på hele året – dvs. at du får løn hele året, også når skolerne har lukket.

På skoler med 3 ansatte eller derover arbejder man i team og er selvafløsende ved sygdom op til 14 dage samt feriefridage, der er tillagt daglig ekstra tid for dette.

Ved nedlukninger på øvrige lokaliteter vil du blive varslet ferie, f.eks. hvis en børnehave har lukket mellem jul og nytår.

Hvis du er ansat mere end 6 timer, skal du afholde en ½ times selvbetalt pause, denne tillægges din arbejdstid. Du skal være på din arbejdsplads hele arbejdstiden.

Du skal selv kunne transportere dig til din arbejdsplads og imellem arbejdspladserne, hvis det er en sammensat stilling. Transporttid i sammensatte stillinger indgår i den daglige arbejdstid.

Du får udleveret en fuld arbejdsbeklædning som du skal bære, mens du er på arbejde. Du skal selv vaske din arbejdsbeklædning.

Det kræver ren børne og straffeattest for at arbejde I Kalundborg Kommune - det vil være Kalundborg Kommune der anmoder om begge attester.

Det er obligatorisk at deltage i følgende kurser:

Modul 1: Kom godt i gang – Grundlæggende om Kemi og rekvisitter

Modul 2: Sanitet – Rengøring af baderum og toiletter

Modul 3: Overflader – hvordan vedligeholder og rengør du forskellige overflader

Vi forventer at

  • Du er omstillingsparat, fleksibel, mødestabil og pligtopfyldende.
  • Du er god til at planlægge og strukturere din arbejdstid og opgaver.
  • Du er effektiv og servicemindet og har blik for renhold og rengøringskvalitet.
  • Du kan lide at arbejde og gøre rent selvom der er mennesker omkring dig.

Ansøg via linket ""

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune eller lytte til vores -serie Karriere på Kalundborgsk (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

-

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.


Lokation:

Kalundborg

Stillingstype:

Deltid

Ansøgningsfrist:

2. maj 2025

Ansættelsesdato:

Snarest muligt

Kontakter:

Linda Susanne Petersen

Koordinator

lspe@kalundborg.dk

21 64 44 41

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Kalundborg Kommune

Kalundborg Kommune
Hired Organization Address Kalundborg, Full Time
Det Sociale Voksenområde Center 1 - Trekløveret søger Socialpædagoger Beskæftigelsesgraden for alle ansættelserne er ml....
Kalundborg Kommune
Hired Organization Address Kalundborg, Full Time
Det Sociale Voksenområde Center 1 - Trekløveret søger SSA'er Beskæftigelsesgraden for alle ansættelserne er ml. 32 timer...
Kalundborg Kommune
Hired Organization Address Kalundborg, Full Time
Vi mangler dig. Og vi mangler fagpersoner, der brænder for det, de kan – og som vil være med til at udvikle og skabe fag...
Kalundborg Kommune
Hired Organization Address Kalundborg, 42 Part Time
Om jobbet Brænder du for pleje til ældre og kan du sætte din faglighed i spil og dele ud af din viden? Er du træt af ski...

Not the job you're looking for? Here are some other Rengøringsassistent jobs in the Kalundborg, 51 area that may be a better fit.