Trives du med at være på landevejen i en varebil med en makker, og lave flytteopgaver med indboeffekter og andet? Så er du lige præcis den person vi leder efter, som kan hjælpe med at bringe vare til vores skønne Genbrugsforretning i Sorø
At være frivillig chauffør i Kirkens Korshær Genbrug Sorø er en opgave, der giver dig mange positive oplevelser og et meget meningsfuldt indspark i løbet af ugen.
Allerførst er du som chauffør med til at bringe de møbler i hus, som er forudsætningen for, at vi kan drive forretningen og skabe et overskud til at hjælpe de personer i vores samfund, der har allermest brug for det.
Dernæst får du, når I kører ud og henter eller levere møbler, kontakt med alle vores skønne kunder. Ofte falder der en god snak af, når du besøger steder og mennesker, som du ellers aldrig ville have mødt.
Som det sidste, og mindst lige så vigtige, får du oftest et rigtig godt makkerskab med dine chaufførkolleger, både når I er på farten, men også ved det sociale samvær hjemme i butikken, hvor snakken går over kaffen i frokoststuen før og efter kørslen.
I dag er vi to faste chauffører, der kører når vi har ordrer nok i bogen - og det er som udgangspunkt i hverdage mellem 10.00 til 14.00. Vi glæder os til at få dig med på holdet.
Vi sørger for:
- Helt Ny Varebil og alt praktisk udstyr
- Store og gode lokaler ude Industrivej
- Introduktion og oplæring i opgaverne sammen med os
- At du bliver en del af vores fællesskab med andre ildsjæle
- Sociale og faglige arrangementer og muligheder. Både lokalt med butikken, samt regionalt og nationalt med organisationen Kirkens Korshær.
- God kommunikation og godt arbejdsmiljø. Vi gøre meget for at forretningen er demokratisk og ordentligt styret til glæde og gavn for alle frivillige.
- Et foretagende, der viser vejen med genbrug, klima og grøn omstilling.
Du er/har:
- Kørekort til almindelig personbil.
- En, der kan klare løftearbejde med indbo og andre effekter
- En, der kan trives med at være på landevejen, snakke med kunderne, samt kører mellem forskellige adresser og lagerhaller.
- En, der gerne nyder en kop kaffe, en småkage, og en snak i forretningen, før og efter dagens kørsel
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig.
Kig også gerne på vores Facebook side her ( Facebook ) eller kom ned i butikken og hils på os.
Med venlig hilsen.
Butiksudvalget fra Kirkens Korshær Genbrug Sorø
Kontakt Organisation
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.