Demo

Studentermedhjælper til Center for undergrund, forskning og klimadata

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/2/2025

Er du nysgerrig på arbejdet i et ministerium, der er centralt for at understøtte Danmarks grønne omstilling? Har du lyst til at prøve viden fra din uddannelse af i praksis på et område med stor politisk bevågenhed? Så søg stillingen som student i Center for undergrund, forskning og klimadata.

Om jobbet
Som student i Center for undergrund, forskning og klimadata bliver du en del af et center, der favner fagligt bredt lige fra energieffektivitet til lagring af CO2 i undergrunden. Centeret består af ca. 25 medarbejdere fordelt på to kontorer.

I Kontor for undergrund og forskning arbejder vi eksempelvis med fangst og lagring af CO2 (Carbon Capture and Storage), grøn forskning, Arktis og råstofområdet. Vi er også faglig indgang for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

I Kontor for klimadata og energieffektivitet har vi en bred portefølje. Vi arbejder på dagsordener lige fra varsling af fremtidens ekstreme vejr, hvordan nye og digitale teknologier og data kan bidrage til den grønne omstilling og energieffektivisering til FN’s klimapanel, IPCC og Ungeklimarådet. Vi er faglig indgang for flere af koncernens styrelser, nemlig Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Geodatastyrelsen (GST) og Klimadatastyrelsen (KDS).

Som student vil du få ansvar for at drive en række forskellige opgaver, der spænder bredt over centrets fagområder. Du vil bl.a. skulle bidrage til at koordinere tværgående sager, planlægge interne og eksterne arrangementer, håndtere aktindsigter, udarbejde præsentationer, besvare henvendelser mv. Du vil skulle løse opgaver på tværs af de to kontorer, men vil særligt blive tilknyttet Kontor for undergrund og forskning.

Du bliver tilbudt at blive en del af vores studenternetværk på tværs af huset, hvor du kan møde de andre studenter til både sociale og faglige arrangementer. Du får ligeledes tilknyttet en studenterbuddy ved din start, som deler ud af sin erfaring som student i et departement og hjælper dig godt i gang med at lære huset at kende.

Om dig
Du er dygtig, ambitiøs og motiveret for at arbejde med særligt klima- og energipolitik i centraladministrationen. Vi ser gerne, at du har min. 1 år af din uddannelse tilbage. Erfaring med klima-, energi- og forsyningsområdet er en fordel, men ikke et krav. Derudover lægger vi vægt på, at:

  • du er i gang med en relevant uddannelse fx stud.jur., stud.scient.pol., stud.polit., stud.mag. eller lignende
  • du er struktureret, har en stærk analytisk sans og gode formidlingsevner
  • du er engageret, proaktiv og tager et stort ansvar i opgavevaretagelsen
  • du har veludviklede samarbejdsevner og er løsningsorienteret
  • du ønsker at bidrage til den gode arbejdskultur i departementet, hvor vi har en god omgangstone, ser forskellighed og samarbejde som en styrke, og hvor vi har et drive for at levere reelle resultater, der rykker samfundet hen i modklimaneutralitet.

Vi tilbyder
Vi tilbyder spændende opgaver med masser af ansvar, engagerede kollegaer og en højaktuel dagsorden. Herudover tilbyder vi:

  • et spændende studiejob med mulighed for at få meget ansvar og drive egne processer
  • en organisation præget af høj faglighed, nytænkning og højaktuelle dagsordener
  • gode personlige udviklingsmuligheder
  • dygtige og hjælpsomme kollegaer med drive og gå-på-mod.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper iht. overenskomst mellem HK og Finansministeriet. Din arbejdstid er gennemsnitlig 15 timer om ugen. Der vil være mulighed for fleksibilitet i forhold til eksamen og undervisning.

Yderlige oplysninger
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til konstitueret souschef i Kontor for undergrund og forskning Jasmin Sharzad ☏ 21 31 84 51, jasha@kefm.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andre bilag, så vi har dem senest den 2. maj 2025. Vi afholder samtaler i uge 19.

Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om departementet
I departementet er vi ca. 230 engagerede og dygtige medarbejdere. Vores kerneopgaver er at betjene ministeren og at levere den strategiske ramme for ministeriets arbejde og sikre koordinering og styring af det samlede ministerområde. Vi arbejder sammen med et bredt felt af samarbejdspartnere inden for klima-, energi- og forsyningsområdet - både i og uden for ministeriet. To dage er sjældent ens, og vi møder hele tiden nye udfordringer. Vi stiller store krav til faglighed og ansvarlighed, men vores omgangsform er præget af en positiv og uformel tone. Vi har mange personaletilbud, der medvirker til at styrke det gode sociale arbejdsmiljø – både i og uden for arbejdstiden.

Afdeling: Holmens Kanal 20 1060 København K

Ansøgningsfrist: 02 May 2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Klima, Energi- og Forsyningsministeriet

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Hired Organization Address København K, Full Time
København K Fuldmægtig til grøn omstilling af transport og industri samt grønne tilskudspuljer Vil du bidrage til at bri...
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Hired Organization Address København, Full Time
Vil du bidrage til at bringe Danmark tættere på at nå klimamålene? Og får du energi af bidrage med dine analyser i kompl...

Not the job you're looking for? Here are some other Studentermedhjælper til Center for undergrund, forskning og klimadata jobs in the København, area that may be a better fit.