Demo

Udvikler Java/Drools

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/15/2025
KMD Aalborg, 2 Full Time

Er du nysgerrig på ny teknologi og motiveres du af at være en central spiller på et område, som er både komplekst og helt centralt for forretningen? Vil du gerne gøre en forskel og bruge dine evner på et produkt, som bl.a. håndterer beregningsgrundlaget for 180.000. medarbejdere i den offentlige sektor? Kan du se dig selv som medlem af et dedikeret team, som er stolte af deres produkt og altid er på udkig efter, hvordan det kan forbedres? Så er du måske den helt rigtige profil som vores nye udvikler (Java, Drools).


I KMD ansætter vi talenter og udvikler dem, ligesom vi også søger erfarne kolleger. Det er ikke afgørende. Det er det imidlertid, at du gerne vil lære nyt og bidrage aktivt ind i et inspirerende miljø, og at du motiveres af at blive udfordret og gribe de muligheder, som løbende opstår.


Om jobbet

Jobbet er forankret i KMD Opus Vagtplan, en stor løsning, som samler og understøtter planlægning og danner grundlag for lønnen til en stor del af de offentligt ansatte i bl.a. plejesektoren. Mere end to tredjedele af Danmarks kommuner anvender Opus Vagtplan. Med en fortsat stigende efterspørgsel, har vi nu brug for nye kollegaer til forstærkning af den kapacitet, som skal til for, at vi fortsat kan udvikle og udbygge vores evne til at understøtte korrekte vagtplaner og løn.


Teknologisk er vi bredt funderet, og vi tager gerne nye teknologier i brug. Vi tænker i platforme og åben IT-arkitektur, så ud over dine kollegaer i KMD kommer du til at samarbejde med mange andre partnere. Vi står sammen og samarbejde er nøglen til at lykkes.


Du vil indgå i et team af andre dygtige Java-udviklere, testere, forretningsudviklere og product ownere, hvor I i tæt samarbejde løser analyse-, vedligeholdelses-, udviklings- og test opgaver. Opgaverne bliver udført i regi af enten forvaltning eller projekt, så du vil opleve, at du indgår både i det stabile daglige vedligehold af vores løsninger samt i større udviklingsopgaver – og/eller projekter.


Arbejdsopgaverne kan ligge inden for følgende områder:

  • Softwareudvikling i Java, Drools.
  • Forståelse af forretningsprocesser og IT-udviklingsprocesser generelt.
  • Fortolke og omsætte komplekse regler og formler, så løsningen laver korrekt løn.
  • Udvikling og vedligeholdelse af eksisterende løsning.
  • Test og fejlfinding.
  • Tænke kreativt for at finde de bedste løsninger på komplekse problemer.

Du vil indgå i samarbejde med både danske og polske kolleger. Det er derfor en forudsætning, at du mestrer engelsk i skrift og tale.


Som mindre erfaren vil du få en buddy, som støtter dig i din opstart, både fagligt og personligt. Desuden vil du få en Mentor til faglig støtte og vejledning i dit mere langsigtede udviklingsforløb. Vi sammensætter et program, der består af en blanding af ’on the job´’ og ’training’, og I takt med din udvikling, får du ansvar for egne opgaver.


Om dig

Vi forestiller os, at du har en længere videregående uddannelse - gerne datalog eller lignende inden for it. Først og fremmest er du engageret i it og i dit arbejde. Du har erfaring med Java og gerne Drools. Du er hurtig til at lære og sætte dig ind i nye områder og har tæft for at gennemskue og strukturere komplekse problemstillinger. Du har tålmodigheden til og interessen i at tilegne dig viden om et stort og komplekst område. Du er derudover initiativrig, selvstændig, og du kan sætte dig igennem, når det er nødvendigt.


Har du lyst til at gribe muligheden for at være med? Så send din ansøgning og et CV. Vi lægger vægt på, at du fremhæver din motivation for at søge stillingen. Arbejdssted er vores kontor i Aalborg.


Ansøgningsfristen er den 31. maj 2025.


Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Head of Business Development Sine Gregersen på telefon 20693749 / sdg@kmd.dk.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at KMD

KMD
Hired Organization Address Ballerup, 9 Full Time
Vi søger en Senior .NET-udvikler til at hjælpe med at digitalisere Danmark Vil du være med til at udvikle Danmarks foret...
KMD
Hired Organization Address Aalborg, 2 Full Time
Supportkonsulent til administration indenfor de frie skoler UVdata søger en struktureret, effektiv og energisk konsulent...
KMD
Hired Organization Address Ballerup, 9 Full Time
Vil du have ansvaret for driften af en at de mest kritiske infrastrukturløsninger i det offentlige Danmark? Vi søger en ...
KMD
Hired Organization Address Ballerup, 9 Intern
Kommunikationspraktikant til MarCom & Brand – efteråret 2025 Vi søger en initiativrig og skrivestærk praktikant, der har...

Not the job you're looking for? Here are some other Udvikler Java/Drools jobs in the Aalborg, 2 area that may be a better fit.