Demo

Dagtilbudsleder til Børnehuset Hejls

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/2/2025
Kolding kommune Kolding, 55 Full Time

Arbejdssted: Børnehuset Hejls

Arbejdstid: Fuldtid - uden højeste tjenestetid

Ansættelsestidspunkt: 1. august 2025

I Kolding Kommune vil vi have dagtilbud af høj kvalitet. Derfor arbejder vi målrettet med udvikling af vores dagtilbud. Systematisk og databaseret arbejde med pædagogisk kvalitet skal føre til, at alle børn kan indgå i Stærke Børnefællesskaber med gode deltagelsesmuligheder for alle. Lige nu søger vi en tilstedeværende og engageret leder, som sammen med vores dygtige medarbejdere i Børnehuset Hejls kan være med til at styrke børnenes trivsel, udvikling og læring.

Om Børnehuset Hejls

Børnehuset Hejls er en integreret institution med plads til 13 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Institutionen er beliggende i landlige omgivelser med kort afstand til henholdsvis Kolding og Haderslev samt tæt på motorvejsafkørsel.

Institutionen har dejlige grønne omgivelser med rig mulighed for naturoplevelser. Fra legepladsen er der direkte adgang til sportspladsen. Der er ligeledes en skøn sti ned til Hejlsminde strand, og undervejs passerer man blandt andet en lille bæk, skov og en spejderhytte, som vi må gøre brug af. Institutionen har gode indendørs faciliteter – idet det er en tidligere skole, har vi blandt andet egen gymnastiksal.

Medarbejdergruppen består af engagerede medhjælpere og pædagoger med mange gode og forskellige kompetencer. Medarbejderne arbejder hver dag på at styrke børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Der er tillige tale om et aktivt lokalområde, som vi ligeledes samarbejder med omkring f.eks. faciliteter for borgerne og forskellige lokale begivenheder.

Dine primære opgaver:

  • Sikre implementering og forankring af den styrkede pædagogiske læreplan i den daglige praksis.
  • Du skal stå i spidsen for det videre arbejde med at skabe Stærke Børnefællesskaber.
  • Lede og udvikle en professionel pædagogisk kultur med fokus på børns perspektiver, læring og trivsel. Dette med afsæt i systematisk arbejde med data og fælles faglig refleksion.
  • Understøtte et trygt, inkluderende og udviklende læringsmiljø.
  • Skabe et stærkt og velfungerende samarbejde med forældre, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.
  • Sikre en effektiv drift og administration, herunder personaleledelse, økonomistyring og strategisk udvikling.

Forventninger til vores leder

Vi forventer en fagligt stærk leder som formår at sættes fælles retning og gøre brug af tydelig og positiv kommunikation overfor både børn, forældre, medarbejdere og andre samarbejdspartnere. Du skal gå foran og skabe engagement og motivation i medarbejdergruppen. Samtidig skal du være imødekommende og have en ledelsesform baseret på dialog, hvor medarbejderne får mulighed for at bidrage til og deltage i motiverende udviklingsprocesser.

Vi søger en leder, som i sin ledelse bruger såvel medarbejdernes erfaring, som evidens på området samt forskellige data om institutionens kvalitet og opgaveløsning. Vi forventer, at du er optaget af den nyeste teoretiske viden og er god til at omsætte denne viden til praksis i hverdagen.

Derudover skal du som leder have forståelse for den administrative del samt økonomistyring.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du er uddannet pædagog, og at du har erfaring med ledelse, eventuelt som souschef eller afdelingsleder. Du må meget gerne have en lederuddannelse – ellers skal du have mod på at tage én.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et lederjob i en kommune, hvor ambitionerne og niveauet er højt – både i.f.t. økonomi, normeringer og kvalitetsmæssigt indhold. Du kan læse mere herom i Kolding Kommunes arbejde med Kvalitetsudvikling i dagtilbud
  • Deltagelse i vores samarbejde med Aalborg Universitet omkring projektet Læringsledelse - Dagtilbud, som bidrager med kvalitets- og kompetenceudvikling til dagtilbuddet.
  • Du bliver en del af vores organisering af netværksledelse med andre institutionsledere, hvor videndeling og udvikling prioriteres. Læs mere herom i Netværksledelse på dagtilbudsområdet i Kolding Kommune
  • Et stort råderum og høj grad af selvbestemmelse inden for de overordnede rammer og med en flad organisationsstruktur. Institutionen er selvstændig og indgår f.eks. ikke i en områdeorganisering – der er således eget budget- og personaleansvar og direkte reference til dagtilbudschefen/forvaltningen.
  • En ihærdig og faglig dygtig medarbejdergruppe med en positiv tilgang.
  • Et ledelsesteam bestående af dig og souschefen. Herudover også administrativ hjælp et par timer om ugen.
  • Skønne børn og forældre.

I Kolding Kommune har vi et fælles og meget stærkt Børne- og Ungesyn: Fælles børne- og ungesyn (kolding.dk)



Løn: Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Udgangspunktet er kr. 530.361 årligt pension.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Dagtilbudschef Merete Lund Westergaard på telefon 24 81 25 18 eller Ledelseskonsulent Charlotte Neess Juhl Hansen på telefon 21 12 71 80.
Souschef Lars Wogensen kan kontaktes ved ønske om et besøg i Børnehuset Hejls, telefon 51 18 50 02.



Ansøgningsfrist: 22. april 2025. Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag, der giver et helhedsbillede af dig.

Ansættelsessamtaler: 1. samtale: Torsdag d. 1. maj i tidsrummet 11.30-16.00. 2. samtale: Onsdag d. 7. maj 2025 i tidsrummet 13.30-16.30. Ansøgere der går videre til 2. samtale vil blive bedt om at udfylde en personlighedsprofil.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Application due
22-04-2025
Position category
Ledelse
Homepage
www.kolding.dk
Contact
Merete Lund Westergaard
Dagtilbudschef
Charlotte Neess Juhl Hansen
Ledelses og pædagogisk konsulent

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Kolding kommune

Kolding kommune
Hired Organization Address Kolding, Full Time
Rytterskolevej i Center for Botilbud søger en socialfaglig koordinator, så er det dig med en socialfaglig uddannelse og ...
Kolding kommune
Hired Organization Address Kolding, Full Time
Vi søger to sygeplejersker til faste stillinger i blandede vagter primært dagvagt. Vi forventer at du vil bringe alle di...
Kolding kommune
Hired Organization Address Kolding, 55 Full Time
Socialpædagog søges til 37 timers stillinger. Er du socialpædagog, og kan du se dig selv samarbejde omkring faglig afkla...
Kolding kommune
Hired Organization Address Kolding, 55 Full Time
Vil du være dagplejer i Kolding Kommune? Vi søger specifikt i følgende områder, DALBY, LYSHØJ og VESTER NEBEL. Dagplejen...

Not the job you're looking for? Here are some other Dagtilbudsleder til Børnehuset Hejls jobs in the Kolding, 55 area that may be a better fit.

Controller til vores afdeling i Kolding

EDC-gruppen A/S, Kolding, Kolding