Demo

Psykolog søges til meningsfuldt arbejde med unge og voksne til CSV Kolding (barselsvikariat)

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/15/2025
Kolding kommune Kolding, 55 Full Time

Center for specialundervisning og rådgivning til unge og voksne (CSV) i Kolding Kommune søger en autoriseret psykolog til en fuldtidsstilling. Der er tale om et barselsvikariat fra d. 1. august 2025.

CSV er en del af ungeområdet under Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Kolding Kommune. Vi er en del af kommunens samlede ungeindsats og samarbejder tæt med en bred vifte af aktører i kommunen for at sikre overgang og helhed i indsatsen omkring den enkelte unge. Indsatsen begrænser sig dog ikke kun til unge – andre målgrupper er eksempelvis (voksne) borgere med senhjerneskade, følger efter hjernerystelse eller stressrelaterede udfordringer.

Hos CSV Kolding arbejder vi tæt sammen på tværs af faggrupper for at sikre den bedst mulige støtte til borgere med komplekse psykiske og psykiatriske udfordringer. Vi arbejder i et dynamisk og fagligt stærkt miljø, hvor udvikling, vidensdeling og tværfagligt samarbejde er centrale elementer.

Om jobbet

Du får en selvstændig og central rolle i at varetage psykologiske undersøgelser og vurderinger, individuelle samtaleforløb samt gruppesupervision af fagpersonale. Derudover formidler du psykologfaglig viden i et forståeligt sprog. Målgruppen er unge og voksne, der ofte befinder sig langt fra uddannelse og arbejde.

Du arbejder tæt sammen med vores anden psykolog, der har speciale i neuropsykologi. Vi tilbyder selvvalgt, månedlig ekstern supervision samt adgang til relevante kurser.

Vi søger en psykolog med erfaring inden for:

  • Test og vurdering af intelligens, opmærksomhed, koncentration, hukommelse, eksekutive funktioner, social kognition, emotionel og adfærdsmæssig regulering samt screening for psykiatriske tilstande.
  • Udarbejdelse af psykologiske rapporter, herunder psykologisk udredning, vurdering og anbefalinger til pædagogiske støtteforanstaltninger.
  • Individuelle samtaleforløb med fokus på at rådgive, vejlede og støtte
  • Gruppesupervision og videndeling med andre fagpersoner.


Din profil

Vi leder efter en autoriseret psykolog, der har erfaring med og interesse for unge voksne og de udfordringer, der kan opstå i overgangen til voksenlivet – både ud fra et udviklingspsykologisk, klinisk, pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv.

Du er god til at planlægge og strukturere eget arbejde selvstændigt. Er motiveret for at deltage aktivt i CSV’s faglige udvikling og bidrager engageret til det tværfaglige samarbejde. Og så trives du på en arbejdsplads, hvor ansvar, frihed og fagligt engagement går hånd i hånd.



Vi tilbyder

  • Høj grad af fleksibilitet og mulighed for at tilrettelægge eget arbejde inklusiv mulighed for ugentlig hjemmearbejdsdag
  • Et miljø med faglig fordybelse og mulighed for sparring og specialisering
  • En arbejdsplads med uformel omgangstone og en kultur præget af åbenhed og samarbejde
  • Eget kontor i nyrenoverede lokaler med gode kolleger tæt på


Praktiske oplysninger

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte psykolog Michelle Hofman på tlf.: 20 52 42 76 eller afdelingsleder Pernille C. Norbeck på tlf.: 24 45 58 78. I begge tilfælde skal første kontakt være en SMS for at aftale tid til kort telefonisk drøftelse.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer ugentligt. CSV er en undervisningsinstitution, og vi følger som udgangspunkt skolernes ferier. Det er en forudsætning, at du har kørekort.

Lyder dette som noget for dig? Vi glæder os til at høre fra dig.



Vigtige datoer

  • Ansøgningsfrist: onsdag d. 23. april 2025, kl. 23.59
  • 1. samtale afholdes: mandag d. 5. maj 2025
  • 2. samtale afholdes: tirsdag d. 13. maj 2025
  • Ansættelse: Fra d. 1. august 2025

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffe- og børneattest.


Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Application due
23-04-2025
Position category
Handicap, psykiatri, social & sundhed
Homepage
www.kolding.dk
Contact
Morten Bank Jensen
Journalist
Michelle Hofman
Psykolog

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Kolding kommune

Kolding kommune
Hired Organization Address Kolding, 55 Full Time
Ansættelse: Barselsvikariat Arbejdstid: Fuldtid – 37 timer/uge Ansættelsestidspunkt: Medio august 2025 Kolding Kommunale...
Kolding kommune
Hired Organization Address Kolding, Full Time
Rytterskolevej i Center for Botilbud søger en socialfaglig koordinator, så er det dig med en socialfaglig uddannelse og ...
Kolding kommune
Hired Organization Address Kolding, Full Time
Vi søger to sygeplejersker til faste stillinger i blandede vagter primært dagvagt. Vi forventer at du vil bringe alle di...
Kolding kommune
Hired Organization Address Kolding, 55 Full Time
Vil du være dagplejer i Kolding Kommune? Vi søger specifikt i følgende områder, DALBY, LYSHØJ og VESTER NEBEL. Dagplejen...

Not the job you're looking for? Here are some other Psykolog søges til meningsfuldt arbejde med unge og voksne til CSV Kolding (barselsvikariat) jobs in the Kolding, 55 area that may be a better fit.

Timelærere til efter- og videreuddannelse på IBA

Erhvervsakademi Kolding/IBA Int. Business Academy, Kolding, Kolding