Demo

Produktejer med teknisk baggrund og interesse for arkitektur og forretning

POSTED ON 4/25/2025 AVAILABLE BEFORE 5/18/2025
KOMBIT A/S København, Full Time

Kan du se dig selv have medansvar for videreudvikling og forvaltning af de Fælleskommunale Organisationssystemer og Indekser, som alle 98 kommuner anvender? Drives du af at forstå, analysere og modellere data – så data kan bruges til at understøtte kommunale forretningsbehov? Så har vi netop den rette stilling til dig.

Et stærkt it-fællesskab
I KOMBIT har de danske kommuner et fælles omdrejningspunkt med stærke og specialiserede kompetencer på digitaliseringsområdet. Vi er et kommunalt ejet it-fællesskab, der er ansvarlig for at indkøbe, forvalte, drifte og videreudvikle tidssvarende og stabile it-løsninger og -infrastruktur til gavn for borgere og virksomheder. Sammen med kommunerne og it-leverandørerne arbejder vi for, at borgere og virksomheder i Danmark får en bedre service og billigere og mere sammenhængende it-løsninger. KOMBITs ambition er at sikre fortsat kommunal digital bevægelse - i dag og i fremtiden.

Dine primære ansvarsområder
Du bliver tilknyttet forvaltningsområdet ”Fælleskommunal Infrastruktur” (FKI). Området har ansvar for kommunernes tværgående digitale infrastruktur, som sikrer, at kommunale it-løsninger til enhver tid har effektiv adgang til forretningskritiske data og forretningskritisk funktionalitet.

Du får medansvar for videreudvikling og forvaltning af fælleskommunale løsninger der er helt centrale for den kommunale opgavevaretagelse. Fælleskommunalt Organisationssystemer sikrer, at kommunerne ikke skal vedligeholde organisationsdata i et stort antal individuelle fagsystemer. Indekserne giver mulighed for at aflevere og vedligeholde metadata om sager, dokumenter og ydelser, som kan udveksles mellem forskellige fagsystemer og overbliksløsninger for både borgere og kommunale sagsbehandlere.

Som Produktejer i FKI indgår du i et team omkring forvaltning og videreudvikling af vores organisations- og indeksløsninger, men deltager også i forvaltningsområdets tværgående projekter.

Kandidatprofil

  • Du tager ansvaret for flere komplekse it-løsninger.
  • Du driver og prioriterer videreudviklingen af dine løsninger.
  • Du opbygger og vedligeholder en tilstandsvurdering af- og en strategi for løsningerne, både teknisk og forretningsmæssigt.
  • Du har teknisk indsigt til at udfylde rollen som løsningsarkitekt el.lign.
  • Du kan oversætte forretningsmæssige behov til løsningsnære krav og features.
  • Du bidrager efter behov i løsningen af drifts- og forvaltningsopgaver. Du er løsningsorienteret og lader dig ikke begrænse af faglige skel.

Vi ser gerne, at du har relevant teknisk indsigt og måske har du en uddannelsesmæssig baggrund som datalog, it-ingeniør, cand.it. eller tilsvarende. Det er afgørende, at du evner at bringe din viden i spil, samt at du evner at drive opgaver i et økosystem med mange interessenter – kommuner, leverandører, interne samarbejdspartnere og andre offentlige myndigheder.

Du kan forvente at du:

  • Er KOMBITs daglige kontakt til løsningernes leverandør og leverandørens udviklere.
  • Indgår i et agilt samarbejde på engelsk med udviklingsleverandøren.
  • Indgår i et team i KOMBIT bestående af forretningsspecialister og arkitekter.
  • Er med til at forme tværgående initiativer, fx moderniseringstiltag og tværgående arkitektur.
  • Bidrager til at udforme udbudsmateriale.
  • Har ansvaret for en løsning, der indgår i et komplekst økosystem med mange afhængigheder.
  • Har regelmæssig og tæt kontakt til slutbrugerne, der anvender dine løsninger i en forretningsmæssig kontekst.
  • Har regelmæssig og tæt kontakt til de leverandører, der integrerer til dine løsninger.
  • Har rollen som second-level support.

Fokus på dig og dit (arbejds)liv
Vi tilbyder dig et job, hvor omdrejningspunktet er samarbejde på tværs, og hvor du vil arbejde med nogle af Danmarks største it-løsninger. Samtidig bliver du en del af en ambitiøs virksomhed, der står i udviklingens tegn, både hvad angår de mange eksisterende løsninger samt forventningen om en fremtid med endnu bredere portefølje inden for digitalisering og it-dreven innovation i kommunerne.

I KOMBIT er det vigtigt, at alle medarbejdere finder en god balance mellem arbejde og privatliv. Vi skaber motiverende rammer, der giver medarbejderne frihed til at planlægge og løse deres opgaver ud fra individuelle behov. Af samme grund vil du hurtigt opleve, at der er højt til loftet og rig mulighed for at sætte dit præg i en hver fyldt med spændende opgaver. Vi har som organisation fokus på dig og dit (arbejds)liv i balance – vi kalder det LiFE!

Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning, senest d. 18.maj.2025. Vi behandler indkomne ansøgninger løbende. Har du brug for at høre mere, så er du velkommen til at give Chef for Applikationsudvikling & Produktforvaltning Casper Holmer Christiansen et kald på tlf. 20 74 64 56 og ellers kan du læse mere om Fælleskommunal Infrastruktur på www.digitaliseringskataloget.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Halfdansgade 8 2300 København S

Ansøgningsfrist: 18 May 2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at KOMBIT A/S

KOMBIT A/S
Hired Organization Address København, Full Time
Er du motiveret af en hverdag med varierende udfordringer, og brænder du for at levere den bedste support for dine kolle...

Not the job you're looking for? Here are some other Produktejer med teknisk baggrund og interesse for arkitektur og forretning jobs in the København, area that may be a better fit.

Erfaren generalist med interesse for data og digitalisering

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, København,