Strategisk koncernrolle med ansvar for international vækst og produktudvikling
En ejerledet, dansk industrikoncern med stærke rødder og en ambitiøs international vækstrejse søger en erfaren og strategisk stærk Chief Sales Officer. Stillingen er nyoprettet og har direkte reference til CEO. Du bliver en central del af koncernens ledelse og får mulighed for at præge virksomhedens fremtid – både strategisk og organisatorisk.
Denne rekruttering foregår fortroligt. Virksomhedens navn og nærmere information deles først efter en indledende dialog.
En koncern i bevægelse
Virksomheden er teknisk funderet og opererer i et konkurrencepræget internationalt marked, hvor innovation, produktspecialisering og stærke partnerskaber er afgørende. Med datterselskaber og partnere i flere europæiske markeder står koncernen over for næste fase i sin udvikling – med fokus på øget kommerciel styrke, en klarere strategisk retning og en endnu tættere kobling mellem marked, produkt og organisation.
Din rolle og dit ansvar
Du får ansvaret for at samle og styrke virksomhedens kommercielle funktion med direkte ledelsesansvar for salg, kundesupport og produktudvikling/R&D.
Dine vigtigste opgaver er at:
Du har solid erfaring fra internationale industri- eller produktionsvirksomheder og desuden dokumenteret evne til at skabe resultater på højt strategisk niveau med kommercielt ansvar.
Du har minimum 5 års erfaring med ledelse af internationale salgsorganisationer og komplekse forretningsområder samt erfaring med produktledelse og samarbejde med R&D som forretningsdrivere.
Du besidder evnen til at tænke strategisk og langsigtet – og samtidig drive initiativer og projekter helt ud i praksis. Du har en tillidsbaseret, tydelig og inddragende ledelsesstil samt forståelse for at navigere i en ejerledet virksomhed. Derudover har du stærke analytiske kompetencer og erfaring med datadrevet kommerciel optimering.
Du har sandsynligvis en videregående kommerciel uddannelse (f.eks. cand.merc., HD, MBA) eller teknisk en baggrund suppleret med forretningsforståelse.
Du bliver en del af en velfunderet virksomhed med en stærk kultur, høj faglighed og et dybt engagement i kvalitet, samarbejde og innovation. Organisationen er klar til at tage næste skridt og du får reel mulighed for at sætte dit præg på både strategi og struktur.
Virksomheden har hovedkontor i Nordjylland. Der må forventes 20–40 rejsedage årligt – primært i Europa.
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte partner hos Kompetent, Louise Koldborg, på telefon 2060 2350.