Demo

Student med interesse for databehandling og analyse af forsyningssektoren

POSTED ON 4/26/2025 AVAILABLE BEFORE 5/18/2025

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Vand arbejder vi for, at vandforsyning, spildevandshåndtering og klimatilpasning drives, finansieres og udvikles så effektivt som muligt – til gavn for husholdningers økonomi og virksomheders konkurrenceevne og under hensyntagen til grøn omstilling og høj forsyningssikkerhed.

Dine arbejdsopgaver
Vi søger en analytisk stærk student, der har lyst til at bidrage til økonomisk regulering af monopoler i den danske vandsektor og til datadrevne, økonomiske analyser. Der er mulighed for tidligt ansvar, og det forventes, at du har mod på en stejl læringskurve.

Opgaverne vil blive tilpasset dine kvalifikationer og vil typisk omfatte:

- Databehandling, beregninger og figuropsætninger

- Bidrag til økonomiske dele af afgørelser, herunder om samfundsøkonomi og investeringer i klimatilpasningsprojekter

- Bidrag til økonomiske analyser og økonomisk metodeudvikling

- Ad hoc-opgaver

Hvad forventer vi af dig?
Du er godt i gang med en økonomisk eller matematisk uddannelse (stud.polit, stud.oecon, stud.scient.oecon, stud.mat, stud.merc.mat, stud.oecon.agro eller lign.). Du er analytisk stærk og kan lide at arbejde med større mængder data. Du holder dig ikke tilbage, når du får en god idé, der kan bidrage til faglige løsninger på komplekse problemstillinger. Du er god til at samarbejde og har lyst til at være en del af et velfungerende center.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

- Er grundig

- Er fortrolig med excel

- Har gode skriftlige kommunikationsevner

- Har kendskab til eller lyst til programmering i R samt VBA-programmering

Bliv en del af Vandsektortilsynet
Du bliver en del af et center, der i dag består af omkring 23 kolleger, heraf fire studentermedhjælpere, en souschef og to kontorchefer. Vi varetager den løbende regulering af vandselskaberne, udarbejder analyser og artikler på dansk og engelsk, arbejder sammen med relevante forskningsmiljøer og arbejder kontinuerligt med metode- og modeludvikling, håndterer store mængder data og bidrager aktivt til at udvikle forsyningspolitikken i Danmark. Opgaverne er varierede og komplekse og kræver stærk faglighed og ikke mindst evne til klar formidling. Vores opgaver har både politisk og erhvervsmæssig fokus, og arbejdet foregår derfor i tæt dialog med både sektoren, andre myndigheder og erhvervslivet.

Vi har en hverdag præget af fokus på resultater på et højt fagligt niveau, et stort engagement, godt humør og en stærk holdånd. Vi sparrer med hinanden i et ligefremt sprog. Hos os kan du desuden være sikker på ledelsens kontinuerlige fokus på din faglige og personlige udvikling.

Du kan læse mere om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på kfst.dk, og du kan se en kort film om at være ansat i styrelsen her. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Dine ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som student i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK. Derudover indgår vores studenter også i centerets resultatløns ordning.

Arbejdstiden forventes at være mellem 15-20 timer om ugen og vil blive aftalt ved ansættelsen. Der tages naturligvis hensyn til eksamensperioder og ferie, når din arbejdstid tilrettelægges.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningsmodul på kfst.dk senest den 18. maj 2025. Husk at uploade dit CV og karakterudskrifter sammen med din ansøgning. Vi tager kun ansøgninger indsendt via det angivne ansøgningssystem i betragtning. Samtaler vil blive afholdt i perioden mellem uge 21 og 23. Opstart er snarest muligt.

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Jonas Juul Henriksen på tlf. 4171 5204. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at kontakte vores HR-rekrutteringspartner Nada Alkerdi på tlf. 91 39 94 30

Afdeling: Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby

Lokation: Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

Ansøgningsfrist: 18 May 2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Hired Organization Address Valby, Full Time
Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Så vælg en karriere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen....
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Hired Organization Address Valby, Full Time
Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Så vælg en karriere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen....
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Hired Organization Address Valby, 32 Full Time
Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Så vælg en karriere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen....

Not the job you're looking for? Here are some other Student med interesse for databehandling og analyse af forsyningssektoren jobs in the Valby, area that may be a better fit.

Jurastuderende med interesse for GDPR

Hotel- og Restaurantskolen, Valby, 82

Jurastuderende med interesse for GDPR

Hotel- og Restaurantskolen, Valby, Kolding