Vores dygtige medarbejder går på pension, og derfor søger vi en ny administrativ medarbejder på 33,50 timer.
Så hvis du har lyst til at være en del af hverdagen i en dynamisk institution med fokus på et højt fagligt niveau og kan tale med alle typer mennesker med en anerkendende og empatisk tilgang, så skal du sende en ansøgning.
KiF Aarhus er en arbejdsplads med 43 ansatte fordelt på 2 kontorer (Aarhus og Horsens), bestående af socialrådgivere og administrative medarbejdere. Vi dækker i alt 10 kommuner, Aarhus, Favrskov, Odder, Samsø, Randers, Norddjurs, Syddjurs, Horsens, Hedensted, Skanderborg.
Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) har til primær opgave at føre tilsyn med klienter, der er prøveløsladte, betinget dømte samt foranstaltningsdømte. KiF udarbejder ligeledes personundersøgelser af sigtede, før deres sag behandles i retten og deltager i det almindelige kriminalpræventive arbejde i samfundet.
Du skal arbejde i administrationen, hvor du vil indgå i et administrativt team.
I administrationen ekspederes vores klienter professionelt og respektfuldt såvel personligt som telefonisk. Endvidere skal du have et samarbejde med vores eksterne såvel som interne samarbejdspartnere.
Af arbejdsopgaver i tilsynet, vil der være tale om registrering af indkommen post, oprettelse af personundersøgelser, og oprettelse af tilsyn til sagsbehandlere samt diverse ad hoc opgaver. Det kan være opgaver, hvor du skal lave kaffe eller bestille og hente frokost. Der vil blive lagt vægt på, at du er serviceminded, god til at samarbejde samt til være et sted, hvor der sker mange spændende ting – nogle gange på samme tid.
Hvem er du?
Vi tilbyder
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Stillingen er til tiltrædelse den 1. juli 2025. Arbejdstiden er på 33,50 timer om ugen.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen Vest.
Arbejdsstedet er Institution Østjylland, KiF Aarhus, Åboulevarden 70, 8000 Aarhus C.
Hvem er vi?
KiF Aarhus, hører under Institution Østjylland, som også omfatter Aarhus, Silkeborg og Randers Arrest, Ungekriminalforsorgen, KiF Holstebro og Udslusningsfængsel Skejby.
Du søger stillingen via linket ”søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 9. maj 2025.
Vi forventer at holde samtaler mandag den 19. maj 2025.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe originalt eksamensbevis for den ansættelsesgivende uddannelse, sammen med identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Yderligere oplysninger
Du velkommen til at kontakte faglig koordinator Anette Nielsen, tlf. nr. 7255 7237 eller administrativ medarbejder Johanne Nors, tlf. nr. 7255 7428.
Kriminalforsorgen, 1401 København,
Kriminalforsorgen, 1401 København,