Et talentforløb for de dygtigeste (erhvers)jurastuderende. Bliv skarpere, dygtigere - bliv Exceeder. Exceed er for dig, der er studerende på 3.-4. semester, og som gerne vil udvikle dig – både fagligt og personligt, har lyst til at lære af branchens skarpeste profiler, vil have erfaring, netværk og inspiration til CV’et.
Ansøgningsfrist
11. maj 2025
Lokation
København
Aarhus
Vi lancerer Exceed – et eksklusivt talentforløb for ambitiøse (erhvervs)jurastuderende, der ønsker at udvikle sig fagligt, menneskeligt og strategisk, mens de stadig studerer.
Som en del af Exceed får du indsigt i, hvordan vi som stort advokatfirma arbejder, sparring med vores specialister og mulighed for at udvikle kompetencer inden for blandt andet forhandling, præsentationsteknik, teknologi og forretningsforståelse.
Vi ser det som en fantastisk mulighed for at give noget videre til en ny generation af (erhvervs)jurister, der allerede nu stiller sig selv de svære spørgsmål om karriere, retning og balance.
Hvornår foregår Exceed 2025?
Exceed strækker sig over syv måneder - fra september 2025 til marts 2026 - og kræver, at du kan afsætte otte dage inklusiv evalueringsdagen den 22. maj 2025.
Forløbet består af fem skræddersyede moduler. Hvert modul har sit eget tema, der tager fat på nogle af de vigtigste discipliner og dilemmaer, du som fremtidens jurist skal kunne navigere i. Du vil møde både vores egne eksperter og nogle af Danmarks stærkeste profiler inden for jura, forhandling, teknologi, trivsel og personlig udvikling.
Undervejs arbejder du med en gennemgående case, der giver dig et indblik i, hvordan vi i et stort advokatfirma som vores arbejder sammen på tværs af juridiske retsområder for at løse en sag.
Du får sparring fra Exceeds dedikerede case-ambassadører, som guider dig fra idé til finale – og styrker dine færdigheder som rådgiver, procedør og forretningsforstående jurist.
Ansøgningsprocessen - sådan bliver du Exceeder
For at komme i betragtning skal du være (erhvervs)jurastuderende på 3. eller 4. semester på ansøgningstidspunktet.
Send din ansøgning senest den 11. maj 2025, og vedhæft følgende:
Det er vigtigt for os, at du har gåpåmod og er klar til at engagere dig fuldt ud i talentforløbet.
Efter ansøgningsfristens udløb gennemgår vi alle ansøgninger grundigt. Udvalgte kandidater inviteres til en evaluering den 22. maj 2025. Evalueringen vil give os mulighed for at lære dig bedre at kende og vurdere, hvordan du passer ind i Exceed.
Senest den 30. maj 2025 får alle ansøgere besked om, hvorvidt de er optaget.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til Exceed 2025 eller ansøgningsprocessen, er du meget velkommen til at række ud til Helle Melsen, Senior Employer Branding Consultant, på heme@kromannreumert.com eller 45 31645781.
Hvis du er mere nysgerrig om talentprogrammet kan du læse mere her.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og måske byde dig velkommen som en del af Exceed 2025!