Vil du stå i spidsen for opstarten af Kvistholms nye ungehjem og være med til at skabe et trygt, udviklende og specialiseret tilbud til unge med komplekse udfordringer?
Har du lyst til at være en del af en organisation, der arbejder målrettet mod at opnå en ekspertposition inden for arbejdet med unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug?
Vi søger en erfaren leder med forventet opstart 1. september 2025, hvor du vil være en central del af forberedelserne frem mod åbningen af tilbuddet, som forventes at starte 1. november 2025.
Om stillingen
Vi søger en erfaren og engageret leder, der skal drive udviklingen og etableringen af et nyt specialiseret børn- og ungehjem. Du vil spille en central rolle i opstarten, hvor du blandt andet får ansvar for:
At lære Kvistholms kultur og værdier at kende så du kan være kulturbære
Stå for rekruttering af kommende medarbejdere og sikre opbygning af et stærkt medarbejderteam
Sikre samarbejde med kommuner og eksterne samarbejdspartnere
Have lyst til at deltage i praktiske og administrative opgaver
Sikring af høj faglig kvalitet og stabil drift, når hjemmet er etableret
Når børn- og ungehjemmet er i drift, vil dit fokus være ledelse af den daglige drift, faglig udvikling af tilbuddet, samarbejde med myndighed, deltage i salg, samarbejde med tilsyn, samt sikre god kvalitet som også kan ses i vores dokumentation.
Hvem er du?
Vi søger en leder, der:
Har solid erfaring med ledelse af botilbud og målgruppen
Har konkret erfaring med at samarbejde med tilsynet
Har erfaring med myndighedssamarbejde og kender de krav, der stilles
Er optaget af, at skriftlig dokumentation skaber værdi, og kan støtte personalet i dette
Er en dygtig relationsskaber, der kan sikre en stærk teamkultur
Er struktureret, løsningsorienteret og kan bevare overblikket i en opstartsfase
Erfaring med medicinhåndtering og samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed
Har erfaring med pædagogiske metoder som traumebevidst pædagogik, miljøterapi og low- arousal
Om os
Kvistholm Ungehjem er et nystartet tilbud til unge i alderen 12-17 år (op til 23 år ved efterværn eller jf. §107). Vi arbejder med unge, der har tilknytningsforstyrrelser, selvskadende adfærd, diagnoser som ADHD, ADD eller OCD samt unge fra familier med misbrug.
Vi tilbyder et trygt, struktureret og udviklende miljø med fokus på faglige metoder som:
Miljøterapeutiske principper
Low-arousal til konfliktnedtrapning
Traumebevidst pædagogik
Løsningsfokuseret metode (Signs of Safety)
Kvistholm er en organisation i vækst, hvor vi vægter høj faglighed og stærkt fællesskab.
Praktisk info
Ansøgningsfrist: 1. juni 2025
Samtaler afholdes: 3. juni og 6. juni
Udvalgte kandidater gennemgår en personlighedstest mellem første og anden samtale, ligesom der anvendes en case-opgave.
Har du spørgsmål så ringe endelig. Du kan kontakte Direktør David Kvist Nielsen på telefon 71 10 28 05.
Vi glæder os til at høre fra dig!Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.