Afdelingsleder til Verahus – et højtspecialiseret botilbud for mennesker med hjerneskade
Er du den leder, som vil være med til at fortsætte det gode arbejde med at skabe stabilitet og trivsel for en velfungerende medarbejdergruppe med meget erfaring? Og er du samtidig en leder med fokus på samarbejde på tværs af huset, så kan du være vores nye afdelingsleder på Verahus.
Verahus er et specialiseret tilbud for 39 voksne i alderen 35-70 med kompleks erhvervet hjerneskade. Vi tilbyder længerevarende hverdagsrehabiliteringsforløb og har fokus på høj faglighed, tværfagligt samarbejde og en sund kultur præget af tillid, mangfoldighed og respekt.
Verahus er en del af Center for Længerevarende Botilbud (CLB) i Socialforvaltningen. CLB arbejder indenfor flere specialområder, herunder mennesker, der lever med hjerneskader. Vi gør det med en dyb alvor og respekt for den faglighed, det kræver. Vores mål er at fastholde og styrke den høje faglighed og det tværfaglige samarbejde, som vi allerede gør i dag. For os er det essentielt, at arbejdet giver mening både for medarbejdere og beboere.
Som afdelingsleder får du ansvaret for ca. 22 fastansatte medarbejdere med sundhedsfaglige og pædagogiske baggrunde og mellem 15-25 tilkaldevikarer.
Du bliver en del af et ledelsesteam på i alt tre personer, dig, en afdelingsleder og botilbudslederen. Ledelsesteamet har henholdsvis en pædagogisk og en sundhedsfaglig baggrund. Vi ønsker at supplere ledelsesteamet med en ny kollega, som har en pædagogisk baggrund samt ledererfaring, gerne indenfor special/døgnområdet.
Dine kommende lederkolleger italesætter samarbejdet på denne måde: ”Vores styrke som lederteam er, at vi kigger på vores opgaver og ikke mine og dine, og fordeler efter kompetencer og temaer. Vi er et samlet hus, hvor de forskellige teams hjælper og udfordrer hinanden til at få den bedste faglighed til gavn for vores beboere”.
Dine primære opgaver er
Vi søger dig, der
Vi tilbyder
Ansættelsesvilkår
Stillingen er med en arbejdstid på 37 timer ugentligt i dagtimerne med tiltrædelse den 1. juli 2025 eller snarest muligt. Ansættelse sker efter gældende overenskomst for ledere. Vi indhenter reference og straffeattest inden ansættelse.
Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder Pia Vilhelmsen på 51 29 24 07 eller afdelingsleder Svetlana Lutovac på 20 47 07 46.
Søg via linket senest onsdag den 30. april 2025
Vi afholder 1. samtaler den 5. maj og 2. samtaler den 15. maj. Vi anvender personlighedstest ifm. med 2. samtale.
Faste vikarer til Sundbygårdsvej – et socialpsykiatrisk botilbud på Amager | Københavns Kommune
Københavns Kommune, København NV,
Pædagogisk afdelingsleder til Heibergskolen | Københavns Kommune
Københavns Kommune, København NV,