Er du vores nye kollega i Bydækkende Grøn Drift? Vil du sammen med 15 engagerede kolleger sikre, at vores opgaver udføres med høj faglighed og god kvalitet, samtidig med at den daglige trivsel og arbejdsglæde er i top?
Enheden arbejder med opgaver på tværs af hele kommunen blandt andet slåning af naturgræs, hækklipning, renovering af grusstier og arbejde med træplantninger, træbeskæringer og fældninger. Derudover udfører enheden grå anlægsopgaver med belægninger, trækummer m.v. Arbejdsopgaverne består både af arbejde i opgaveteams og opgaver, du skal løse mere selvstændigt. Vores opgaver afhænger meget af vind, vejr og andre faktorer, vi ikke altid kan styre, så vi lægger vægt på, at du opgavemæssigt er fleksibel og ikke lader dig slå ud af ændringer i dagsplanen.
Vi søger en kollega, der udover grønne kompetencer også brænder for den grå del af anlægsgartnerfaget og har evnen til at planlægge og fuldføre et projekt. Derudover er det vigtigt, at du har kendskab til maskiner og er indstillet på at køre traktor, dumper, grusudlægger, diverse traktormonterede klippere og lignende – selvfølgelig efter grundig sidemandsoplæring.
Din profil
Du skal være uddannet anlægsgartner med sans for detaljer uden at miste overblikket. Du er omstillingsparat og klar både til længerevarende rutineopgaver og til ad hoc-opgaver, hvor der nogle gange skal handles hurtigt. Det er en betingelse, at du er i besiddelse af minimum kørekort (Kategori B) og en stor fordel, hvis du har erfaring med maskiner og maskinvedligehold. Herudover forventer vi, at du
Du får et udfordrende job i et velfungerende team med fokus på samarbejde, høj faglighed og effektiv drift. Vi vægter faglig udvikling og efteruddannelse højt, så vores kompetencer løbende matcher opgaverne.
Ansættelsesvilkår
Forventet start er den 1. juni 2025. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at ringe til enhedschef Rikke Ellingsgaard på 27 15 04 50.
Søg via linket senest onsdag den 14. maj 2025
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Enhedssekretær til enheden Vejgenopretning i Teknik- og Miljøforvaltningen
Københavns Kommune, 2400 København,
Krematør og betjent til enheden Kirkgårde og Krematorier i Teknik- og Miljøforvaltningen
Københavns Kommune, 2400 København,