Vi søger en engageret og dygtig projektleder til en fast stilling i Bygningsdrift.
Hvem er vi?
Bygningsdrift står for det daglige vedligehold af kommunens bygninger i parker, på kirkegårde, driftspladser, bemandede legepladser, offentlige toiletter og springvand. Vi er et team på 16 personer bestående af teknikere, håndværkere og administrative medarbejdere, der sammen sikrer driften af Teknik- og Miljøforvaltningens bygninger.
De seneste år har vi fået flere spændende projekter, bl.a. renoveringsopgaver, kortlægning af kloakker i kommunens grønne områder og etablering af ladestandere til vores eldrevne køretøjer. Derfor har vi brug for en ny kollega, der kan være med til at drive og udvikle disse opgaver.
Om jobbet
I det kommende år skal vi gennemføre en række ombygninger og opgraderinger på blandt andet Teknik- og Miljøforvaltningens værkstedsfaciliteter. Som projektleder vil du have ansvaret for disse projekter – fra den tidlige planlægning til den endelige aflevering til brugerne. Du bliver ansvarlig for at sikre god tids- og økonomistyring, sparring med relevante medarbejdere fra mekanikere til ledelse og rådgiver for at sikre kvalitet og overholdelse af alle myndighedskrav til værkstederne.
Foruden værkstedsprojektet og andre renoveringsprojekter vil du i dagligdagen skulle indgå i håndteringen af løbende vedligehold på udvalgte bygninger, særligt på kommunens fem kirkegårde.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte
Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund som bygningskonstruktør, evt. suppleret med en håndværksmæssig uddannelse og har erfaring fra byggebranchen.
Du har indsigt i miljø- og byggeregler samt erfaring med både praktiske håndværksopgaver og administrative opgaver som projektstyring, tilbudsindhentning og dokumentation.
Derudover forventer vi, at du
Hvad kan vi tilbyde?
Du bliver en central del af vores organisation og får stor indflydelse på planlægningen af din egen arbejdsdag. Arbejdet giver dig en bred indsigt i de mange forskelligartede opgaver, der understøtter byens drift.
Hos os får du dygtige og engagerede kolleger, der vægter samarbejde, videndeling og fællesskab højt. Vi har en uformel omgangstone, hvor humor og kreativitet er en del af hverdagen. Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og mulighed for at skabe resultater, der gør en forskel for København.
Vi har til huse i smukke omgivelser på Bispebjerg Kirkegård på Frederiksborgvej 125, 2400 København NV.
Ansættelsesvikår
Din arbejdsuge bliver gennemsnitligt på 37 timer inklusive frokostpause. Vi har flekstid.
Start den 1. juni 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Ulrich French på 24 65 68 36.
Søg via linket senest onsdag den 23. april 2025
Vi forventer at afholde samtaler den 28. april 2025.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Vi Søger en Dygtig Tømrer til Renovering, Terasser og lignende i København - Fastansættelse
Power Group ApS, København,
Elektriker til drift og vedligehold
Københavns Lufthavne, København,