Demo

Engageret børnebibliotekar med blik for at styrke læselysten hos børn

Københavns Kommune
København NV, Thuringen Part Time
POSTED ON 4/7/2025 CLOSED ON 4/20/2025

Job Posting for Engageret børnebibliotekar med blik for at styrke læselysten hos børn at Københavns Kommune

Brænder du for levende at formidle litteratur til børn, og motiveres du af at arbejde aktivt med sproget og læselysten? Er klar til at skabe levende litteratur- og kulturoplevelser for, med og af børn? Er du en engageret og opsøgende vært, der forstår at holde børn og unges opmærksomhed fanget via en smittende entusiasme? Evner du at lave aktiviteter for skoler og daginstitutioner?

Kulturstationen Vanløse søger netop dig som børnebibliotekaren, der med engagement, ambitioner og nye idéer har lyst til at være en central medarbejder i vores børnebibliotek.

Vi tilbyder

  • En kreativ og uhøjtidelig arbejdsplads i en bydel med mange muligheder
  • En alsidig opgaveportefølje og daglig gang i et stort, velbesøgt og nyrenoveret børnebibliotek
  • Indflydelse på egen hverdag og opgaveløsning
  • Gode udviklingsmuligheder i et levende hus med et team af dygtige og engagerede kollegaer
Om stillingen
Kulturstationen Vanløse er et levende hus med bibliotek, kulturhus, café og spillested. Et mangfoldigt kulturmødested, der samler bydelen omkring litteratur og kulturaktiviteter, der inspirerer, engagerer og udfordrer.

Vi leder efter den rette kollega, der har lyst, drive og gerne har erfaring med at være en opsøgende biblioteksvært og med at udvikle og afvikle aktiviteter for børn og unge, der kan motivere, inddrage og skabe læselyst. Vi har fokus på opsøgende værtskab i biblioteket og vi arbejder på at udvikle vores tilbud og samarbejde med lokalområdets skoler og daginstitutioner. Der er mange opgaver i børnebiblioteket, og vi arbejder også på tværs, koordinerer og skaber sammenhæng og synergi med kulturhuset. Vi vægter et sikkert blik for børneformidling, samarbejde og engagement.

Dine opgaver er bl.a. at

  • være en opsøgende og engageret vært og betjene bibliotekets brugere – med særligt fokus på børn og deres familier, skolebørn og daginstitutioner.
  • være med til at drifte og afvikle vores nuværende aktiviteter som bl.a. MiniBiblioteket, børnelitteraturfestivalen "Vi elsker bøger" og "Sommerbogen" samt være med til at videreudvikle nye aktivitets- og arrangementsformater for børn og unge i samarbejde med kolleger og eksterne partnere
  • indgå i den daglige drift af et stort og levende bibliotek og kulturhus, hvor vi hjælper hinanden og løfter sammen.
  • være med til at formidle læselyst digitalt på SoMe og web
  • søge puljer og eksterne midler til projekter, arrangementer og lignende.
Vi forventer, at du

  • er bibliotekar D.B., cand.scient.bibl. eller har anden relevant videregående uddannelse eller erhvervserfaring.
  • brænder for at formidle og skabe læselyst og har viden om og interesse for børne- og ungdomslitteratur.
  • trives i rollen som opsøgende vært og formidler og kan formidle til grupper som fx skolebørn og daginstitutioner.
  • er handlekraftig, kan få ting til at ske og er god til at finde løsninger og skabe overblik
  • kan skabe begejstring og er en udpræget holdspiller, der mestrer det gode samarbejde med både kollegaer, brugere og samarbejdspartnere.
  • er fleksibel og rummelig og kan håndtere forandringer og er parat til at tage en ekstra vagt, når det er nødvendigt. Du har blik og forståelse for at være fælles om driften i et stort hus.
  • har gerne erfaring med biblioteksarbejde og værtskab og det vil være en fordel hvis du kan bruge vores bibliotekssystem Cicero og har kendskab til designprogrammet Canva.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Stillingen er på 20 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat pr. den 1. juni 2025.

Du skal forvente minimum en udlånsvagt om ugen til kl. 17.00 samt lørdagsvagt hver femte lørdag til kl. 14.00, hvor du både betjener børn og voksne.

Du vil herudover en gang om ugen skulle være vært for MiniBiblioteket som er et bydækkende tilbud til de mindste børn.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte leder Mikkel Hellden-Hegelund på 21 56 21 18 på hverdage mellem kl. 9.00-16.00.

Vi indhenter børneattest og reference i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Søg via linket senest mandag den 21. april 2025.
Vi forventer at afholde samtale mandag den 28. april 2025.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library
This job has expired.

Job openings at Københavns Kommune

Københavns Kommune
Hired Organization Address København NV, Full Time
Drømmer du om at åbne og præge en vuggestuegruppe? Så har vi jobbet til dig Børnehuset i Svinget skal efter sommerferien...
Københavns Kommune
Hired Organization Address København NV, 60 Full Time
Vi søger en afdelingsleder til en nyoprettet stilling med start den 1. august 2025. Du vil blive en del af et velfungere...
Københavns Kommune
Hired Organization Address København NV, 17 Full Time
Kollektivhuset på Bellahøj er et socialpsykiatrisk botilbud for borgere med psykiske og/eller sociale vanskeligheder. I ...
Københavns Kommune
Hired Organization Address København, Full Time
Teamleder med personaleansvar til bygningsautomatik, driftsoptimering og tekniske bygherrestandarder i Københavns Kommun...

Not the job you're looking for? Here are some other Engageret børnebibliotekar med blik for at styrke læselysten hos børn jobs in the København NV, Thuringen area that may be a better fit.