Job Posting for Ernæringsassistent til plejehjemmet Rosenborgcentret at Københavns Kommune
Vil du være en del af et godt køkkenteam, som tilbereder dejlig mad til husets beboere? Så er et godt job blevet ledigt på Rosenborgcentret i hjertet af København.
Om os På plejehjemmet Rosenborgcentret er vi hjem for 85 beboere. Centret ligger centralt og smukt i det indre København ca. 10 minutters gang fra Østerport Station og Metrostation, og vi har desuden gratis parkeringsmulighed.
Du kan forvente en arbejdsdag, hvor fokus er på tilberedning af god mad i samarbejde med engagerede kolleger.
Vores fælles mål er, at Rosenborgcentret skal være et rigtigt godt sted at spise, bo og arbejde.
Du vil indgå i husets køkkenteam på fem faste medarbejdere. Sammen har I ansvaret for den daglige tilberedning af velsmagende og ernæringsrigtig mad til ca. 100 ældre borgere. Maden produceres fra bunden og tilsættes en god portion faglig stolthed. Vi anvender friske råvarer i sæson. Vi tilbereder diæter efter behov herunder bl.a. dysfagikost.
Vi ønsker et tæt tværfagligt samarbejde på tværs i huset for at kunne imødekomme beboernes behov og ønsker til maden.
Køkkenet er i en fortsat udvikling med fokus på høj faglighed og trivsel.
En dag i køkkenet Dine daglige arbejdsopgaver vil variere mellem tilberedning af smørrebrød, bagning, diæter og mellemmåltider samt produktion af varm mad. Du vil også indgå i menuplanlægning og varebestilling. Af og til planlægges en syltedag, temadag eller tid til at bage småkager til juledagene. Og når det er tid til beboerfest, bidrager køkkenet med en dejlig festmenu.
Om dig Du er en ambitiøs og kreativ ernæringsassistent, som har lyst til at sætte dit præg på udviklingen af fremtidens køkken på Rosenborgcentret.
Du er positiv, ser muligheder frem for begrænsninger og trives med nye faglige udfordringer. Du har et godt overblik og har det godt i en til tider hektisk hverdag.
Du er god til samarbejde, men kan også arbejde selvstændigt.
Du har muligvis erfaring med varebestilling, menuplanlægning i Xena samt tilberedning af dysfagikost.
Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Da stillingen er på fuld tid, planlægger vi de resterende timer over 32 sammen, så det er afstemt efter dine ønsker. Arbejdstiden er hverdage indenfor tidsrummet 6.30-14.30 og med weekendarbejde hver 4. uge kl. 6.30-14.00.
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. juni 2025 eller efter individuel aftale.
Mere information Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte køkkenleder Birgitte Larsen på 20 46 03 28.
Du er også velkommen til at kontakte os, for at lave en aftale om at besøge centret.
If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution.
Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles
Skills Library
Not the job you're looking for? Here are some other Ernæringsassistent til plejehjemmet Rosenborgcentret jobs in the København NV, area that may be a better fit.
We don't have any other Ernæringsassistent til plejehjemmet Rosenborgcentret jobs in the København NV, area right now.