Vær med til at styrke det lokale demokrati i Kgs. Enghave.
Vil du arbejde med politisk betjening, miljø, københavnerinddragelse og nærdemokrati? Kgs. Enghave Lokaludvalgs sekretariat søger en projektmedarbejder, der både skal samarbejde tæt med de lokale ildsjæle i lokaludvalget og være med til at inddrage sydhavnerne, foreninger og andre aktører i lokale sager samt varetage lokaludvalgets miljøopgave.
Hvem er vi?
For at styrke nærdemokratiet har Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune oprettet 12 lokaludvalg i kommunens bydele. Lokaludvalgene er lokale forsamlinger, der hver består af 25 medlemmer fra det lokale foreningsliv og repræsentanter for de politiske partier på rådhuset. Lokaludvalgene arbejder, i dialog med københavnerne, for at realisere indsatsområder, der er væsentlige for bydelen og er med til at kvalificere kommunens og Borgerrepræsentationens arbejde med en lokal vinkel. Lokaludvalgene betjenes af et lokalt placeret sekretariat, som er en del af Borgerrepræsentationens Sekretariat. Du kan læse mere om de københavnske lokaludvalg.
Vi er tre medarbejdere i sekretariatet for Kgs. Enghave Lokaludvalg – med base i det skønne Karens Minde Kulturhus i Sydhavnen, som ser frem til at få en ny kollega. Sammen understøtter og koordinerer vi lokaludvalgets møder, projekter og aktiviteter. Vores opgave er at sørge for, at rammerne for lokaludvalgets egne møder, deres offentlige møder og bydelsaktiviteter er i orden og støtte medlemmerne i deres hverv. Vi arbejder ihærdigt for at udbrede kendskabet til lokaludvalgets arbejde, og vi udvikler metoder og platforme for borgerdialog og københavnerinddragelse. Vi er et lille team, som værner meget om det gode samarbejde og en hyggelig og humoristisk omgangstone.
Lokaludvalgets miljøopgave er forankret i deres grønne indsatser i bydelsplanen, som vil være halvdelen af din opgaveportefølje.
Dine arbejdsopgaver vil være
Om dig
Vi forestiller os, at du har en akademisk eller anden relevant uddannelse, gerne erfaring fra lignende stilling, og at du har interesse for at arbejde med offentlig administration og lokalpolitiske emner i samspil med engagerede borgere i bydelen.
De mange forskelligartede opgaver løfter vi i fællesskab, men vi arbejder selvstændigt inden for rammerne af vores aftaler.
Du vil være den koordinerende projektmedarbejder for lokaludvalgets miljøopgave og tværfaglige projekter, som bl.a. indeholder politisk udvalgsbetjening, projektledelse, indkøb, økonomistyring, kommunikation, borgerinddragelse og meget mere.
Vi lægger vægt på, at du
Om Kgs. Enghave Lokaludvalg
Kgs. Enghave hedder i daglig tale Sydhavnen og er en mangfoldig bydel med tre meget forskellige kvarterer – det gamle Sydhavnen, Bavnehøj og Holmene (Teglholmen og Sluseholmen). Bydelen er i stor vækst, og vi arbejder for at skabe bedre sammenhængskraft på tværs af kvartererne samt fælles lige muligheder for at udnytte alt det, Sydhavnen har at byde på – både på grønne områder, på vandet, på pladser og veje samt i vores offentlige institutioner. Sammen med københavnerne i Sydhavnen har vi fokus på at bevare de grønne områder, biodiversitet og en bæredygtig fremtid for borgerne, hvor der er plads til alle.
For at bidrage til de bedste politiske beslutninger, arbejder vi aktivt med forskellige borgerinddragelsesmetoder og sætter lokale interessenter i stævne. Vi faciliterer forskellige aktiviteter med et politisk og engagerende sigte. Læs mere om Kgs. Enghave Lokaludvalg.
Ansættelsesvilkår
Stillingen skal besættes hurtigst muligt – og senest den 1. august 2025. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Der vil være noget aftenarbejde og en sjælden gang også weekendarbejde. Arbejdstiden er fleksibel med mulighed for afspadsering indenfor hvert kvartal. Hjemmearbejde efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Hertil kan der gives et tillæg for aftenarbejde.
Stillingerne er organisatorisk placeret i Borgerrepræsentationens Sekretariat i Økonomiforvaltningen
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Anja Agnethe Kure på 24 96 98 26 eller mail RX62@kk.dk i hverdagene i uge 15, 16 og 17 (enkelte dage undtaget).
Læs mere om rammerne for lokaludvalgene.
Læs mere om Københavns Kommune.
Læs mere om Økonomiforvaltningen her.
Søg via linket senest mandag den 28. april 2025
Samtaler forventes afholdt i uge 19.
Om Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Der arbejder i alt ca. 3.600 personer i Økonomiforvaltningen, hvoraf ca. 300 af os har kontor på rådhuset. De fysiske rammer for dit arbejde vil således være Københavns historiske og smukke rådhus. Her betjener vi overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget, og vi er tæt på det politiske liv i kommunen. Sammen har vi fokus på at skabe værdi for københavnerne og København. Du vil på rådhuset blive en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor motivation, trivsel og det gode samarbejde er i højsædet og med gode muligheder for kompetenceudvikling.
Om Københavns Lokaludvalg
Der er 12 lokaludvalg i Københavns Kommune. De består af frivillige fra det lokale foreningsliv og de politiske partier i Borgerrepræsentationen. Lokaludvalgene står for den lokale københavnerdialog i samarbejde med kommunens forvaltninger, og understøtter dialogen mellem københavnere i bydelen og Borgerrepræsentationen. Lokaludvalgene samarbejder med netværk indenfor f.eks. boligorganisationer, foreninger, erhvervsliv, skoler og institutioner, og støtter dannelse af nye netværk i bydelene. Derudover varetager lokaludvalgene den lokale miljøopgave. Hvert lokaludvalg råder over en pulje til lokale aktiviteter.
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Børne- og ungerådgiver med interesse for autisme til Børneliv i Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave
Københavns Kommune, 2400 København,
Skolepædagog til børnehaveklassen og KKFO'en på Bavnehøj Skole i Kgs. Enghave
Københavns Kommune, 2400 København,