En arbejdsplads i rivende udvikling.
Robertshøj er et botilbud i Ørestaden på Amager, lige ved Royal Arena og Fields – desuden ligger Vestamager Metro/Ørestad lige ved siden af. Vi er et længerevarende botilbud efter § 105 og et velfærdshus, som bruger velfærdsteknologiske hjælpemidler i vores arbejde og møde med beboerne.
På Robertshøj er der plads til 30 beboere fordelt på tre etager – dvs. 10 boliger på hver etage. Vi gør meget ud af, at vores beboere har holdninger og rettigheder, som skal respekteres. Vi bestemmer derfor ikke over beboerne, men hjælper og støtter dem til at have en stemme i eget liv.
Vi er et hus i rivende udvikling – både fagligt og organisatorisk, og du skal derfor have lyst til at være med til at sætte dit præg på arbejdsopgaver, og hvordan vi bedst muligt sikrer de bedste forudsætninger for vores beboere og dine kommende kollegaer.
Vores beboere er udviklingshæmmede i let til svær grad og har samtidig et omfattende strukturbehov. De har oftest en autismespektrumforstyrrelse eller ADHD-diagnose og kan have sundhedsfaglige diagnoser som epilepsi i let til svær grad.
Disse former for tab af færdigheder giver typisk uro samt udadreagerende adfærdsmønstre. Behovet for støtte varierer fra højt til fuldstændigt støttebehov til alle dagligdagsopgaver.
Du vil blive tilknyttet enten Robertshøjs 4., 5. eller 6. sal, men skal have mod på og lyst til at tænke i helheder og bedst tænkelige løsning af kerneopgaven – derfor skal du kunne indgå på alle etager.
Om dig
Du kommer med en sundhedsfaglig baggrund og vil sammen med vores sundhedsfaglige koordinator understøtte relevante sundhedsfaglige indsatser på alle tre etager.
Det betyder, at du får en unik mulighed for at være en faglig ressourceperson og sparringspartner for dine kollegaer, som gør en vigtig forskel for beboerne. På samme tid vil du indgå i det daglige pædagogiske arbejde med beboerne i hverdagen. Det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde, og at du er villig til at lære fra dig og lære af andre. Der vil altså både være tid afsat til specifikke sundhedsfaglige opgaver og tid, hvor vi forventer, at du tillægger et sundhedsfagligt blik gennem pædagogisk arbejde.
Faglighed og samarbejde
Vi arbejder ud fra en forståelse af 'det professionelle samarbejde', hvor alle i huset er ansat til at levere lige dele af faglighed og samarbejde. Det betyder, at ingen kun er ansat til at levere faglighed. Man skal også kunne samarbejde og kommunikere med alle, for først når vi kan dét, sikrer vi de bedste vilkår for beboerne.
Det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde målrettes ud fra den enkelte beboers ønsker, ressourcer og støttebehov. Borgerperspektivet skal altid være synligt i det, vi gør, og det er vigtigt, at det er beboeren og ikke vores personlige præferencer, der er i centrum.
Vores faglige metoder tager blandt andet afsæt i neuropædagogisk viden og anerkendende tilgang.
På baggrund af pædagogiske observationer går vi bag om borgerens adfærd og søger at forstå, hvilken mening det giver for det enkelte menneske at udvise netop denne adfærd. Vi opfatter al adfærd som kommunikation. Vi arbejder ud fra metoden professionel relationskompetence (ICDP), og derfor skal du være motiveret for at arbejde systematisk og reflekteret i dit møde med beboerne. Med metoden opbygger vi relationskompetencer som redskaber til at regulere samspillet med borgeren mest hensigtsmæssigt.
Da vores borgere er særligt sensitive og har brug for ro, struktur og stabilitet i genkendelig hverdag, skaber du trygge rammer med øje for den enkelte borger. Du trives i et miljø, hvor faste rutiner samt tydelig og målrettet kommunikation er en del af den pædagogiske praksis. Det er et plus, hvis du samtidig har kendskab til og erfaring med Low Arousal-metoden og -teori, som vi anvender i forhold til konfliktforebyggelse.
Vi lægger vægt på, at alle på bostedet er medansvarlige i forhold til at fastholde og udvikle et godt arbejdsmiljø, hvor alle trives og motiveres til at bidrage med de kompetencer, vi hver især besidder. En god balance mellem professionalitet, ansvarlighed, glæde, humor og kollegial omsorg betyder meget for os. Refleksion og fordybelse er desuden vigtige grundsten i vores arbejde, og derfor prioriterer vi kompetenceudvikling i høj grad.
Vi søger en engageret SSA, som
Hos os vil du få
Robertshøj er den del af Center for Længerevarende boformer, Multiple, der er et center for udviklingshæmmede borgere med fysiske mobilitetsnedsættelser og i nogle tilfælde psykiatriske diagnoser.
Ansættelsesvilkår
Vi søger en SSA til en fast stilling på 37 timer ugentligt til besættelse hurtigst muligt eller pr. 1. juli 2025.
Da vi er et døgntilbud, skal du regne med skiftende vagter og arbejde hver anden weekend. En dagvagt møder typisk kl. 06.30-15.00, en aftenvagt typisk kl. 14.30-23.00. Derudover har vi mellemvagter, som typisk møder kl. 12.00-20.00.
Ansættelsen er efter gældende overenskomst. I henhold til gældende aftaler i Københavns Kommune kan ansættelsen først begynde, når kommunen har indhentet straffeattest. Vi indhenter også referencer inden ansættelse.
Mere information
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Brunn Rasmussen på 20 22 90 69 mellem kl. 09.00-16.00 (ferie i uge 16) eller faglig koordinator Emma Louise Baage på 51 44 93 86 mellem kl. 09.00-16.00.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest onsdag den 14. maj 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Pædagog til botilbuddet Robertshøj
Københavns Kommune, 2400 København,
Social- og sundhedsassistent til spændende og udfordrende stilling hos Kollektivhuset
Københavns Kommune, 2400 København,