Vi søger en frisk og serviceminded medarbejder til Ryparkens Idrætsanlæg med faste vagter hver 2. weekend og mulighed for tilkaldevagter.
Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) er midt i en spændende udvikling, hvor vi har fokus på at skabe et endnu mere aktivt idræts- og kulturliv for og med københavnerne. Vi arbejder inddragende og prioriterer dialog med borgere og partnere i udvikling af Københavns Kommunes idræts- og fritidstilbud.
Dit ansvar og dine arbejdsopgaver
Som vores nye kollega skal du sikre en god og professionel modtagelse af brugerne på vores idrætsanlæg. En del af arbejdstiden vil du være alene, og du skal derfor kunne arbejde selvstændigt. Selvom du arbejder selvstændigt, vil du vil også indgå i samarbejde med de øvrige medarbejdere om at skabe gode betingelser for, at idrætslivet trives og blomstrer bedst muligt.
Nogle af dine arbejdsopgaver bliver at
Hvis du også kan nikke genkendende til nedenstående beskrivelser, så kan du søge jobbet hos os
Du vil referere til lederen for idrætsanlægget.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune. Der er tale om faste vagter hver 2. weekend, både lørdag og søndag. Hertil kan du blive indkaldt efter behov i forbindelse med større arrangementer, ferie og sygdom. Vagterne skifter mellem hel weekend med dagvagter (kl. 07-15.30) og hel weekend med aftenvagter (kl. 15-23.30). I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet børneattest. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest den 1. juni 2025.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte idrætsleder Morten Slaatorn på 23 26 28 80.
Søg via linket senest fredag den 25. april 2025
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Vikarer med passion for sport og arbejde med mennesker til drift og service i Svanemøllehallen
Københavns Kommune, 2400 København,
Sommerferieafløsere søges – Meningsfyldt arbejde med mennesker på Lions Neurocenter
Lions Neurocenter, 2400 København,