Demo

Staldmester søges til Københavns Politis Rytterisektion

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/5/2025

Københavns Politi har Danmarks bedste politiheste!
Har du lyst til at arbejde med disse og for en god sags tjeneste?

Det ridende politi støtter nærpolitiet i København og gør politiet mere synligt i gadebilledet. Betjentene løser almindelige politiopgaver, deltager i særlige aktioner mod for eksempel indbrud og tyverier, samt laver tryghedsskabende politiarbejde fra hesteryg. Politihestene er også et godt redskab under eftersøgninger og ved større forsamlinger, da betjentene kan se langt fra hesteryggen. Sektionen har pt. 16 heste i en stald på Amager, og sigter mod at udvide til i alt ca. 20 heste.

Vi søger en staldmester til vores rytterisektion, som i samarbejde med sektionsledelsen har følgende ansvarsområder:

  • Koordinering af- og deltagelse i arbejdet omkring pasning af sektionens heste.
  • Kontakt og koordinering med sektionens dyrlæger, beslagsmed og sadelmager.
  • I samarbejde med sektionens hesteansvarlige, at sikre korrekt træning og restitution af hestene.
  • Efter dyrlæges anvisninger at sikre korrekt genoptræning efter skader og sygdom.
  • Administrativt arbejde omkring sektionens dyrlæger, beslagsmed og sadelmager.
  • Øvrigt forfaldent arbejde i og omkring stalden.


Staldmesteren er herudover ansvarlig for planlægning og fordeling af staldmesterassistenternes arbejdsopgaver og dagligdag.

Staldmesteren refererer til sektionslederen.

Om dig
Vi forventer, at du har massiv erfaring med erhvervsmæssig hestehold, herunder også erfaring med koordinering af arbejdsopgaver blandt personale. Relevant uddannelse eller kurser vil være en fordel ligesom viden om fodring, mugning mv. samt almindelige ridefærdigheder også vægtes højt.

Du trives i et travlt miljø med udendørs fysisk arbejde, hvor arbejdsopgaverne spænder bredt, men kan også holde styr på administration ved et skrivebord.

Det er vigtigt, at du har et godt humør og en god rummelig indstilling til arbejdsopgaver og kolleger i en travl hverdag.

Da du får et stort ansvar for trivslen ved sektionens heste, som mange har holdninger til, ønskes en profil med pondus og gennemslagskraft i stillingen.

Ansættelsen er i Københavns Politi, hvorfor du skal kunne håndtere stressede situationer og være omstillingsparat, da prioriteringen af arbejdsopgaverne hurtigt kan ændres.

Det er et krav, at du har kørekort til bil og en fordel med kørekort til B-E (stor trailer)

Ellers vil vi gerne høre fra dig, hvad det er lige præcis du kan tilbyde os i denne stilling.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende relevant overenskomst.

Du bliver ansat på fuld tid svarende til 37 timer ugentligt inkl. frokost.

Arbejdstiden vil primært være mellem 6 og 22 på hverdage. Du kan ved behov indgå i nødvendigt weekendrul sammen med sektionens øvrige civilt ansatte. Der kan forekomme overarbejde ligesom der i sjældne tilfælde kan forekomme rejseaktivitet indenlands.

Dit arbejdssted bliver Københavns Politi med adresse 2791 Dragør.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Københavns Politi har røgfri og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder uanset, hvorfra man arbejder.

Kontakt og ansøgning
Du er velkommen til at kontakte politikommissær Jesper Eriksen, tlf. 61130683 på hverdage for yderligere oplysninger.
Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk

Vi lægger vægt på diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

Ansøgningsfrist d. 09. april 2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Not the job you're looking for? Here are some other Staldmester søges til Københavns Politis Rytterisektion jobs in the 2791 Dragør, area that may be a better fit.

Kok søges med kendskab til Pakistansk mad

CAFÈ DRAGØR APS, 2791 Dragør,