Demo

Indkøber til KU indkøbsdriftsfunktion

POSTED ON 4/25/2025 AVAILABLE BEFORE 6/24/2025
Københavns Universitet København, Full Time

Vil du være med til at forsyne Københavns Universitets medarbejdere med varer til forskning, undervisning og administration? Hvis du har mod på at arbejde med indkøb i samarbejde med dygtige kolleger og forskere i verdensklasse og blive del af en stærk videns kultur, er her en mulighed for dig.

Københavns Universitets (KU) koncern indkøbsdriftsfunktion arbejder med indkøb, udbud og rådgivning i en stor organisation, der leverer forskning i verdensklasse og som uddanner kandidater til fremtidens arbejdsmarked.

Indkøbsdriftsfunktionen er en nyoprettet funktion på KU, som skal samle indkøb af standardlaboratorievarer, kontorartikler, kaffe, te og møbler. Som indkøber bliver du en del af et team, der servicerer KU’s forskningsinstitutter og administration og har den daglige kontakt til markedet. Det kræver ”godt købmandskab” og et serviceorienteret mindset, men også evne til at forstå, hvad brugerne faktisk har behov for og turde udfordre dem i forhold til valget af produkter.

Dine opgaver
Din primære opgave bliver at indkøbe varer til KU’s lagre og depoter med standardvarer og vedligeholde katalogerne i KU’s lager- og logistiksystem. Du skal selvstændigt kunne rådgive kolleger og brugere om lagerførte varer, alternativer på KU’s aftaler og generelle retningslinjer for indkøb på KU. Heri indgå også en opgave med at præsentere varesortimentet for brugerne og indgå i dialog om, hvordan brugernes behov bedst imødekommes af de varer, KU’s aftaler stiller til rådighed.

Dine opgaver i hovedtræk:

  • Foretage indkøb på baggrund af indkøbsforslag fra lagersystem
  • Vedligeholde online kataloger og sikre, at oplysningerne på webportalen er korrekte
  • Varemodtage, behandle faktura og sende betalingsoplysninger til økonomiafdeling
  • Kvalitetssikre priser, varemodtagelser, returvarer og dialog med leverandørerne
  • Trække statistikker fra lagersystem og indgå i regnskabs- og optællingsprocesser
  • Rådgivning, støtte og dialog med fagfolk, der ikke kender til retningslinjerne for indkøb på universitetet
  • Afholde informations- og netværksmøder for KU’s ansatte om indkøb
  • Hjælpe med at udarbejde nyhedsbreve

Du vil få rig mulighed for efteruddannelse i form af kurser, netværksdeltagelse og evt. egentlige uddannelsesforløb.

Kvalifikationer
Som indkøber på KU skal man kunne holde hovedet koldt i en travl hverdag. KU’s forskere forventer høj service og nøjagtig betjening, ligesom der skal være præcision i afregningen for varerne.

På KU møder man dagligt mange forskellige mennesker, som man skal kunne arbejde sammen med og købe ind for. Det er afgørende for Indkøbssektionen på KU, at vi har en løbende tæt dialog med vores brugere og leverandører. Pga. opgavernes størrelse og mangfoldighed er der også et stort behov for systematik og udvikling af standarder. Vi har en forventning om, at du:

  • Er servicemindet og ansvarsbevidst
  • Har erfaring med indkøb og/eller salg enten på kunde- eller på leverandørsiden
  • Har kendskab til de nødvendige værktøjer i Microsoft Office pakken og IT-flair ift. at lære at bruge universitetets lager/logistiksystem
  • Kan rådgive brugere om retningslinjer og/eller produkter og afholde kurser, informations- og netværksmøder
  • Kan arbejde sammen med andre om at nå et fælles mål i en uhøjtidelig atmosfære, hvor der også er plads til skæve vinkler

Det er en fordel, hvis du har kendskab til laboratorievarer, måske fordi du har arbejdet i et laboratorium eller været ansat på leverandørsiden. Du kunne for eksempel være laborant med interesse og lyst til en karriere inden for indkøb.

Du bliver du en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Indre København og hjemme. Der er mulighed for hjemmearbejde to dage ugentligt, og vi har flere, der pendler fra hele Sjælland.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med ansættelse hurtigst muligt.
Ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT og OAO-S- fællesoverenskomst med indplacering i løngruppe 3, sats 1 eller 2, afhængig af erfaringsniveau. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Yderligere oplysninger om stillingen kan rettes til sektionsleder Anders Tønnesen på telefon 28 75 70 59 eller mail: aet@adm.ku.dk

Ansøgning
Send ansøgning bilagt cv samt dokumentation for uddannelse elektronisk via jobsiden på http://jobportal.ku.dk, så den er universitetet i hænde senest den 8. maj 2025.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning så hurtigt, du kan. Efter første samtale bliver udvalgte kandidater inviteret til en samtale nr. 2, hvor du bliver stillet en lille opgave.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Anders Tønnesen, 28 75 70 59, og tillidsrepræsentant Niels Wollesen, TR-HK-Indreby@adm.ku.dk. Du kan også læse mere her


Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info

Ansøgningsfrist: 08-05-2025
Ansættelsesdato: 01-06-2025
Afdeling/Sted: KU Økonomi

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Københavns Universitet

Københavns Universitet
Hired Organization Address København K, Full Time
Sociologisk Institut ved Københavns Universitet søger hjælpelærere til det kommende efterårssemester. De primære ansvars...
Københavns Universitet
Hired Organization Address Frederiksberg, Full Time
Vil du være med til at uddanne fremtidens grønne profiler inden for urbane landskaber? Vi søger en underviser med fokus ...
Københavns Universitet
Hired Organization Address København K, Full Time
The Faculty of Law, University of Copenhagen, is seeking candidates for a PhD project examining the intersections betwee...
Københavns Universitet
Hired Organization Address København K, Full Time
We are looking for several TAs for courses and sections in the Master’s program in Social Data Science. The positions ru...

Not the job you're looking for? Here are some other Indkøber til KU indkøbsdriftsfunktion jobs in the København, area that may be a better fit.