Campus Administration Nørre
Københavns Universitet
Motiveres du af at understøtte budgetansvarlige chefer og ledere med budgetlægning og budget-opfølgning? Holder du af at samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer? Og vil du bidrage med at understøtte rammerne for fremragende forskning og uddannelse på det sundhedsvidenskabelige område?
Så har vi lige nu en spændende stilling i et nyoprettet økonomicenter på Campus Administration Nørre, hvor du kan blive økonomipartner for bl.a. Institut for Klinisk Medicin.
Opgaver tæt på universitetets kerneforretning
Som økonomipartner for et institut vil du have en rådgivende, koordinerende og udførende funk-tion. Du vil blive en central brik som institutledelsens primære kontaktperson og være bindeled mellem institutøkonomien og den eksterne virksomhed. Du bliver ansvarlig for at udarbejde bud-getter samt budget- og indtægtsprognoser. Og du sikrer, at institutterne har et solidt økonomisk fundament for sine aktiviteter. I perioder med skarpe deadlines vil din indsats have stor indflydelse på dine kollegers arbejde.
Dine ansvarsområder:
Dine opgaver vil blive fastlagt efter behov og dine kompetencer.
Om dig
Vi søger en initiativrig, selvstændig, analytisk medarbejder, som har lyst til at gøre en forskel. Vi forventer, at du er nyuddannet eller har 1-2 års erfaring og har lyst til at prøve kræfter med øko-nomistyring.
Hvem er vi
Københavns Universitet står midt i en omstillingsproces, hvor den administrative understøttelse af fakulteternes enheder fra 1. marts 2025 hovedsageligt sker fra en ny fælles Universitetsadministration med tre Campus Administrationer. I Campus Administration Nørre servicerer vi internationalt velrenommerede forskningsinstitutter ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND). Vi er en spændende arbejdsplads, hvor der er gode muligheder for videreudvikling af dine personlige og faglige kompetencer.
Økonomicenteret på Campus Administration Nørre består af i alt fem sektioner. Du vil blive en del af en sektion bestående af syv øvrige medarbejdere, som under ledelse af en sektionsleder i fæl-lesskab planlægger opgaveløsningen for et antal institutter samt den mere generelle understøttel-se af fakultet og dekanat. Vi lægger stor vægt på at have et fagligt miljø med sparring og vidensde-ling, og du vil derfor – udover forankringen i sektionen – indgå i et stærkt fagligt fællesskab og samarbejde med de øvrige partnere på tværs.
Vi tilbyder
Et spændende, varieret og udfordrende job i et team af gode kolleger med stærke faglige kompe-tencer. Vi har stort fokus på den enkeltes og afdelingens trivsel, hvor vi vægter samarbejde, spar-ring og dialog højt.
Vi lægger desuden vægt på, at der er god balance mellem arbejdsliv og privatliv, og der er mulig-hed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejde. Vi har en uformel omgangstone, hvor der er plads til alle.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker, afhængig af din uddannelse:
Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer, med tiltrædelse den 1. juni 2025 eller snarest muligt derefter.
Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "" nederst i opslaget) senest 21. april 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 17 og 18.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Trine Jeppesen, tlf. 93565964 og e-mail trine.jeppesen@sund.ku.dk.
Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet – Københavns Universitet.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Studerende til webkommunikation på Københavns Universitet
Københavns Universitet, København,
Medarbejder til bygningsdrift på Københavns Universitet
Københavns Universitet, København,