Har du lyst til at lede og videreudvikle Køge Kommunes SSP-indsats i forhold til børn og unge op til 18 år, samtidigt med at du selv har en fod ude i virkeligheden som udøvende i forhold til SSP’s opgaver? Så er det måske dig, vi søger til at være vores nye leder af SSP.
Dine opgaver
Din arbejdstid vil være delt mellem ledelsesopgaver og udførende SSP-arbejde og blandt andet omhandle:
- Ledelse af 2 SSP-konsulenter og 1½ gadeplansmedarbejder, hvor du blandt andet vil have til opgave:
- At understøtte SSP-medarbejderne i deres opgaveløsning og prioritering af opgaver i en travl hverdag
- At deltage i relevante samarbejdsfora med interne og eksterne samarbejdspartnere
- At indgå i en inddragende proces i efteråret 2025, hvor SSPs formål og kerneopgaver skal beskrives med fokus på SSPs koordinerende rolle i det forebyggende og kriminalpræventive arbejde. Arbejdet skal munde ud i en handleplan for SSP, som du herefter vil bruge strategisk og målrettet som et dynamisk ledelsesredskab i prioriteringen af SSPs opgaveløsning, fremtidige udvikling og daglige drift
- At facilitere processer i samarbejde med skoler, klubber og andre samarbejdspartnerne, når det handler om kriminalitetsforebyggelse.
- Udførende SSP-arbejde, hvor du blandt andet vil have til opgave:
- At udføre opsøgende SSP-arbejde dér, hvor børn og unge færdes. Det kan være i det offentlige rum, boligområderne, skolerne, klubberne, og ved særlige events
- At være den troværdige voksne, som børn og unge kan søge råd hos, og som samtidig er brobygger til Familiecenter Køge (myndighed) og skolerne
- At lave såvel planlagte som spontane indsatser på gruppe- og individniveau, der styrker de kriminalitetsforebyggende indsatser ved for eksempel brobygning ind i almene fællesskaber i skolerne og boligområderne
- At udføre tryghedsskabende indsatser på gruppe- og individniveau, der sætter ind overfor og modvirker tilbagefald til kriminalitet og gør Køge Kommune til et trygt sted at være.
Som leder af SSP vil du være en del af ledergruppen i Familieafdelingen i Børne- og Kulturforvaltningen og have et tæt samarbejde med særligt Familiecenter Køge (myndighed), Nærpolitiet, skoler, ungdomsuddannelser, kulturinstitutioner, Infohus Kommune samt Vej, Park og Byrum.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse, for eksempel en pædagogisk, socialfaglig eller politimæssig baggrund
- Har indgående erfaring med og viden om SSPs samlede opgaveportefølje
- Arbejder metodisk og struktureret og kan træffe de nødvendige beslutninger og prioriteringer
- Er en erfaren og kompetent leder, der vil videreudvikle SSP i Køge Kommune i et samarbejde med SSP-medarbejderne, Børne- og Kulturforvaltningen og øvrige samarbejdspartnere
- Har kendskab til det kommunale børne- og ungeområde
- Har gode relationelle og kommunikative kompetencer, hvor du også formår at stå fast i svære samtaler og situationer
- Trives med en uforudsigelig hverdag med opgaver på forskellige tidspunkter af dag/aften og hverdag/weekend.
Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stilling, er du meget velkommen til at kontakte:
Lone Nygaard Jensen
Familiechef
lone.nygaard@koege.dk
45 30 43 31 73
Ansøgningsfrist
12. maj 2025 kl. 12.00
Vi forventer at holde 1. samtale den 14. maj 2025 og 2. samtale den 22. maj. Imellem samtalerne vil du skulle til en test i vores HR-afdeling.
Ansættelse
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Lone Nygaard Jensen
familiechef
lone.nygaard@koege.dk
45 30 43 31 73
Ansøgningsfrist:
12. maj 2025
kl.: 10:00
Ansættelse:
1. august 2025