Vil du være med til at opbygge et helt nyt sundhedsteam for Lægehuset Viborg?
Den 1. september 2025 åbner vi dørene til et nyt lægehus i Viborg. Lægehuset bliver en søsterklinik til Lægehuset Karup, hvor der idag er 3 faste speciallæger og ca. 4000 patienter. På sigt skal Lægehuset Viborg blive selvkørende, men der må forventes overlappende arbejdsopgaver klinikkerne imellem i opstartsfasen, hvor der også kan være behov for arbejdsdage i Lægehuset Karup. Vores mål er at skabe et dynamisk og varmt arbejdsfællesskab, hvor patienterne altid føler sig velkomne og trygge. Placeringen er endnu ukendt, men forventes at blive centralt i Viborg.
Om jobbet: Vi søger en uddannet sygeplejerske med erfaring, gerne fra praksis, akutfunktion eller lignende, til en stilling på 32-37 timer om ugen. Du skal have mod og lyst til at arbejde med en bred vifte af opgaver, herunder:
Selvstændige kronikerkontroller (f.eks. diabetes, KOL, depression, hypertension og osteoporose)
Sår- og ødembehandling
Øreskyl, vaccinationer, EKG, urinanalyser, LFU og blodprøvetagning
Vurdering af akut syge børn og voksne
Telefonvisitation
Andre administrative og praktiske opgaver
Hjemmebesøg
Om dig: Vi søger en omsorgsfuld og engageret sygeplejerske der med varme og faglig dygtighed vil være med til at skabe tryghed for vores patienter. Du skal kunne arbejde selvstændigt og have en positiv indstilling til nye udfordringer.
Vi tilbyder:
Løbende efteruddannelse internt og på eksterne kurser
En arbejdsplads, hvor psykologisk tryghed vægtes højt og hvor der er afsat tid til supervision og faglig sparring
Et team, hvor hjælpsomhed, stabilitet og fleksibilitet er nøgleord
Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst
Ansøgning: Send din ansøgning og CV til: laegehusetviborg@gmail.com. Ansøgninger modtages kun pr. mail.
Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende. Annoncen inaktiveres når den rette er fundet. Vedlæg gerne foto. Tiltrædelse: 1. september 2025.
Vi glæder os til at møde dig og byde dig velkommen til vores nye lægehus!
Garant, Viborg, 99
Er du vores nye kollega på Roxy Malt, Viborg
Rekom, Viborg, 99