Demo

Generalist til HR-udvikling i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/1/2025
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen København, Full Time

Får du energi af at arbejde med HR-udvikling og vil du bidrage til at videreudvikle Landbrugs-og Fiskeristyrelsen som en attraktiv arbejdsplads? Er du talstærk, analytisk skarp og motiveres af en alsidig opgaveportefølje? Så skal du søge denne stilling i vores HR-enhed.

Vi tilbyder et alsidigt job, hvor du kan udvikle dine kompetencer inden for HR
I HR varetager vi styrelsens centrale personale- og HR-funktion. Vi sikrer udvikling og tværgående koordinering på HR-området og bidrager til et godt arbejdsmiljø med udviklingsmuligheder for alle, så vi kan rekruttere og fastholde kompetente ledere og medarbejdere.

Vores arbejdsplads er karakteriseret ved, at vi er mange forskellige faggrupper og arbejder geografisk spredt i hele landet. I HR skal vi derfor udvikle gode løsninger for ledere og medarbejdere, uanset om de arbejder på kontor, kajen eller på åbent hav, og initiativer, der kan medvirke til at sikre sammenhængskraften i styrelsen.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte en bred pallette af både udviklings- og driftsopgaver inden for kompetenceudvikling, arbejdsmiljø, ledelsesbetjening i form af HR-data mv. Du vil blandt andet komme til at udarbejde beslutningsnotater og bidrage til udvikling og implementering af HR-koncepter og -initiativer. Andre opgaver kan være at foretage analyser af HR-data og udarbejde rapporter med ledelsesinformation, udvalgsbetjening og kursus- og uddannelsesadministration.

Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med gode kollegaer
Du vil blive ansat i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens HR, og indgå i HR-udviklingssektionen. Vi arbejder tæt sammen i hverdagen, sætter faglighederne i spil og er optagede af at finde de rigtige løsninger i forhold til styrelsens forskellige faglige områder. Vi har højt til loftet, en uformel omgangstone og prioriterer at have det sjovt sammen, selvom vi har travlt.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant kandidatuddannelse, og du må gerne være nyuddannet
  • arbejder struktureret og kan tage selvstændigt ansvar
  • har stærke analytiske kompetencer
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • trives med og evner at opbygge relationer og kan samarbejde med ledere og medarbejdere på alle niveauer
  • er en holdspiller, der gerne hjælper dine kolleger, og motiveres af at finde løsninger sammen med andre og dele viden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen, der er en fuldtidsstilling, ønskes besat pr. 1. juli 2025 eller hurtigst muligt.

Ansættelse vil ske som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner og tjenestested er Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning
Du søger jobbet online ved at trykke på ”søg stillingen” nederst i jobopslaget. Din ansøgning med CV og eksamensbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse skal være modtaget d. 1. maj 2025.

Der vil indgå cases i rekrutteringsprocessen.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Ønsker du mere information?
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HR-chef Karen-Margrethe Pedersen på tlf. 3132 3830.

Afdeling: Nyropsgade 30 1780 København V

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 01 May 2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Not the job you're looking for? Here are some other Generalist til HR-udvikling i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen jobs in the København, area that may be a better fit.