Er du erfaren indenfor moderne softwarearkitektur – og vil du være med til at sætte den teknologiske retning for medlemsløsninger hos Lederne?
Hos Lederne søger vi en erfaren og engageret Løsningsarkitekt, der ønsker at skabe velfunderede tekniske løsninger, som binder forretningsbehov og teknologi tæt sammen. Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at omsætte vores forretningsstrategi til konkrete og fremtidssikrede digitale medlemsløsninger – i tæt samarbejde med teamet, vores udviklingsafdelinger og øvrige interessenter.
Du bliver en del af afdelingen Digitale Medlemsløsninger, hvor vi arbejder med udvikling og drift af medlemsvendte applikationer. Du bliver en del af et lille, men stærkt team bestående af 2 engagerede backend udviklere og 4 frontend udviklere. Vi arbejder ud fra Scrum og agile principper, med veldefinerede og gennemprøvede processer, der sikrer både fremdrift og kvalitet i teamet. Vores arbejde sker i tæt samarbejde med UX-designere, forretningsudviklere og andre centrale stakeholders, hvor vi sætter en ære i at forstå brugernes og forretningens behov og omsætte dem til brugervenlige og værdiskabende digitale løsninger til vores medlemmer.
Vi har høje ambitioner og står på tærsklen af et transformationssår, så vi er klar til at eksekvere på vores nye 2030 strategi, hvor vores digitale platform skal videreudvikles og moderniseres.
Om stillingen
Som Løsningsarkitekt er du teknisk tovholder og faglig sparringspartner i vores team. Du bliver medansvarlig for den tekniske retning og kvaliteten af de løsninger, vi bygger – og du er med til at sikre, at vi har en robust, skalerbar og driftssikker platform til vores mange medlemmer.
Du kommer til at spille en central rolle bl.a. i arbejdet med:
Du bliver både teknisk rådgiver og vil have en central rolle i vores team, hvor din stemme vil være vigtig i beslutninger vedrørende både teknologi, arkitektur og implementering.
Vi leder efter dig, der:
Har en baggrund som udvikler og de seneste år har arbejdet som løsningsarkitekt i komplekse systemlandskaber – gerne med ansvar for medlems- eller kundeorienterede applikationer.
Du har erfaring med nogle eller flere af følgende teknologier og værktøjer:
Men vigtigst af alt:
Du kommunikerer klart og forståeligt, også når det bliver teknisk. Du formår at balancere forretningsforståelse og teknisk kompleksitet, og du motiveres af at skabe løsninger, der gør en forskel – både for vores medlemmer og kolleger. Du demonstrerer høj faglighed og personlig gennemslagskraft. Du er lyttende, nysgerrig og respektfuld i dialogen med andre. Du har en god forretningsforståelse og et stærkt drive for at finde de rigtige løsninger. Har lyst til at dele ud af din viden og løfte dine kolleger – og selv blive fagligt udfordret.
Vi tilbyder – Lederne som arbejdsplads
At du bliver en del af Danmarks største faglige organisation for ledere, som dagligt arbejder for at yde tryghed for de danske ledere således, at de kan udøve god ledelse. Du vil få en afvekslende arbejdsdag, med god plads til individuel tilrettelæggelse af opgaver og en høj grad af personlig styring af arbejdstiden.
Vi har blandt andet syv ugers ferie, sundhedsforsikring, tandlægeforsikring, ulykkesforsikring, sportsaktiviteter, kantineordning fra Meyers, herunder mulighed for takeaway, massageordning m.m.
Vores kontor ligger på Vermlandsgade 65, 2300 København S med fri parkering. Vi understøtter at gøre det nemt at cykle eller benytte offentlig transport til arbejdspladsen og tilbyder muligheden for at arbejde hjemme op til 2 dage om ugen.
Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv balancerer. Vi tror på, at vores forskelligheder gør os stærkere, og alle har noget unikt at byde ind med. Vi arbejder bevidst med diversitet og inklusion og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap fysisk som psykisk, kønsdiversitet, seksualitet, politisk tilhørsforhold m.v., til at søge stillingen.
Vi arbejder for at skabe de bedste vilkår for ledere i Danmark – og det kræver de bedste løsninger og de skarpeste hoveder.
Lyder stillingen som noget for dig?
Selvom du måske ikke opfylder alle områder i stillingen, håber vi at høre fra dig.
Vi ønsker ikke en ansøgning, men foretrækker at modtage dit CV, hvori du inkluderer 3-5 linjer omkring din motivation for stillingen. I Lederne er det ikke vigtigt, hvordan du ser ud, men derimod hvem du er som person. Derfor vil vi gerne frabede os et billede på dit CV.
Vi opfordrer dig til at ansøge om stillingen hurtigst muligt og senest mandag d. 5. maj 2025, da vi afholder samtaler løbende. Skulle vi finde det rette match inden ansøgningsfristen er udløbet, forbeholder vi os retten til at lukke stillingen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chef for Digitale Medlemsløsninger, Sanna Rani Hanif på e-mail sah@lho.dk. Sanna holder dog påskeferie i uge 16 men træffes igen i uge 17.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Afdeling:
Lokation: København
Ansøgningsfrist: 05 May 2025
Integrationsudvikler til innovative API- og cloud-løsninger
Lederne, København,
Programchef – Bæredygtig Ledelse
Lederne, København,