Vil du være med til at sætte dagsordenen for én af Danmarks største NGO’er på det specialiserede socialområde?
I Landsforeningen LIVSVÆRK søger vi en konsulent med stærk socialfaglig viden, som har lyst til at udvikle og drive vores interne og eksterne kommunikation, styrke vores politiske interessevaretagelse og også sikre koordinering og varetagelse af specifikke projekter og nye indsatser i foreningen.
Hvis du har evnerne og lysten til at fortælle historier, der skaber forståelse, indsigt og engagement for udsatte børn, unge, voksne og familier – og ønsker et meningsfuldt arbejde, hvor dit bidrag gør en reel forskel – så er det måske dig, vi har brug for på LIVSVÆRKs hovedkontor.
Om os
LIVSVÆRK driver institutioner, tilbud og projekter til børn, unge, voksne og familier i udsatte positioner, og hver dag arbejder vi for at skabe bedre vilkår og værdige liv for vores målgruppe. Vores menneskesyn bygger på respekt, omsorg og troen på, at alle har værdi og potentiale.
Vi ønsker at styrke vores synlighed, fortælle de gode historier fra vores institutioner og projekter samt skærpe vores strategiske kommunikation – både over for offentligheden, samarbejdspartnere og politiske beslutningstagere.
Som konsulent refererer du til generalsekretæren og bliver en del af en dynamisk arbejdsplads med 30 medarbejdere, der alle arbejder med at understøtte foreningens institutioner og opgaver forbundet hermed, så som økonomi, løn, bestyrelsesbetjening, HR, ledelsesudvikling mv. Du vil have et særligt tæt samarbejde med hovedkontorets sekretariat, men også med foreningens institutioners bestyrelser, forstandergruppe og diverse samarbejdspartnere.
Dine primære opgaver:
Om dig
Vi søger en skarp kommunikatør med politisk tæft, strategisk forståelse samt indsigt i og konkret erfaring med socialområdet. Du har formentlig en baggrund indenfor kommunikation, journalistik eller statskundskab, eller det kan være, at du har en socialfaglig baggrund og har flere års erfaring med politisk kommunikation. Du har væsentlig forståelse for organisationer og foreninger i civilsamfundet, eksempelvis frivillige organisationer, selvejende foreninger, humanitære organisationer eller fonde, og deres grundlæggende værdier og markedsmæssige vilkår.
Derudover søger vi dig, der:
Vi tilbyder:
Andet om stillingen
Hovedkontoret er centralt beliggende på Vesterbro i B!NGS’ kontorlokaler, hvor vi sidder i åbne kontorlandskaber. Stillingen er 37 timer ugentligt, inkl. frokost.
Stillingen indebærer mødeaktiviteter uden for normal arbejdstid, bl.a. som referent ved bestyrelsesmøder på foreningens institutioner (typisk i eftermiddag/aftentimer). Det er derfor en fordel, hvis du har kørekort og bil til rådighed.
Ansættelse er pr. 15. august 2025 eller snarest derefter.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte generalsekretær Ebbe Wendt Lorenzen (tlf.: 24640568 / mail: ewz@livsvaerk.org).
Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler: Send gerne din ansøgning, CV og evt. andet relevant materiale senest søndag den 1. juni kl. 23.59.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 25 og 26, og du kan forvente et forløb med to samtaler og en personlighedstest derimellem.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan levere en anmærkningsfri børneattest.
Søg jobbet her
Kontaktperson
Ebbe Wendt Lorenzen
ewz@livsvaerk.org
45 24 64 05 68
LinkedIn Generalsekretær
Modstrøm – Foreningen For Fgu-Elever og Unge Omkring Fgu, København V,
Modstrøm – Foreningen For Fgu-Elever og Unge Omkring Fgu, København V,