Demo

Studentermedhjælper til Sustainability Team

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/15/2025
LOGSTOR Denmark Holding ApS Løgstør, 98 Full Time

Vil du være med til at forme fremtidens grønne energiløsninger – og samtidig styrke din karriere allerede under studiet?

I en verden med stigende fokus på bæredygtighed spiller fjernvarme en central rolle i den grønne omstilling – både herhjemme og globalt. Som verdens førende leverandør af præisolerede rørsystemer er vi en nøglespiller i at sikre en effektiv og bæredygtig energisektor. Som studentermedhjælper hos os får du ikke kun relevant erhvervserfaring – du får også indblik i en stor international virksomhed. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med frihed under ansvar, mulighed for hjemmearbejde og stor forståelse for, at studiet kommer først – ikke kun i eksamensperioder. For den rette profil er der desuden mulighed for projektsamarbejder, praktikforløb og graduate-programmer, både i Danmark og i udlandet.


Hvad laver vi?

Lige nu søger vi en engageret studentermedhjælper til vores sustainability team med fokus på vores Planet Passionate-program. Vores Planet Passionate-program bidrager til virksomhedens bæredygtighedsprogram, der har til formål at have en positiv indvirkning på tre store globale udfordringer: klimaændringer, cirkulær økonomi og beskyttelse af vores naturlige verden. Læs mere om vores Planet Passionate-program her: Planet Passionate | Kingspan Group


Din rolle

I din rolle som studentermedhjælper vil dine arbejdsopgaver bestå i opgaver og projekter i tæt samarbejde med vores sustainability director, relateret til vores Planet Passionate initiativer på tværs af hele LOGSTOR-koncernen. Opgaverne vil variere i kompleksitet, og vil spænde fra opbygningsopgaver til hands-on operationelle opgaver.


Eksempler på arbejdsopgaver er:

  • Administrere og rapportere krav relateret til Planet Passionate-programmet
  • Opnå et fuldstændigt overblik over initiativer relateret til Planet Passionate-programmet på tværs af organisationen og sikre, at dette løbende opdateres
  • Deltage i alle relevante fora (både på koncern- og divisionsniveau) relateret til Planet Passionate på vegne af LOGSTOR
  • Spille en selvstændig og aktiv rolle i at identificere, igangsætte og drive initiativer, der bidrager til at forbedre Planet Passionate-programmet i LOGSTOR
  • Ad-hoc opgaver inden for bæredygtighed og energiledelse, som f.eks. EPD-beregninger


Hvad får du ud af det?

Som studentermedhjælper får du mulighed for at bringe din faglige viden i spil og få hands-on erfaring med både produktledelse og uddannelsesaktiviteter. Du bliver en del af et team, hvor sparring, faglighed og gode idéer er i højsædet – og hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Derudover kan følgende goder nævnes ved en ansættelse hos LOGSTOR:

  • En arbejdsplads med frihed under ansvar
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • En arbejdsplads der udviser stor fleksibilitet i forbindelse med studie – ikke kun i eksamensperioder
  • Kendskab til, og berøring med, en stor international virksomhed
  • Gode fremtids/karrieremuligheder – hos LOGSTOR er der mulighed for både projektsamarbejder, studiepraktik og graduate programmer (både i Danmark og udlandet)


Personlige og faglige kompetencer:

  • Du er i gang med en videregående uddannelse – f.eks. inden for ingeniørfaget eller et beslægtet område
  • Du har interesse for bæredygtighed
  • Du har flair for tekniske beskrivelser og kommunikation af disse
  • Du er vedholdende og er ikke bange for at byde ind, tage initiativ og ansvar
  • Du besidder gode IT-kundskaber og er bekendt med Microsoft Office-Pakken
  • Du har gode sprogkundskaber i engelsk, da du primært vil skulle kommunikere med dine kollegaer på dette sprog


Få praktisk erfaring som understøtter din fremtidige karriere

Hvis dette har din interesse, og du kan nikke genkendende til ovenstående, tilbyder vi dig et spændende studiejob i en global virksomhed. Hertil kommer du til en dynamisk arbejdsplads med dygtige kollegaer, og hvor den grønne agenda er en del af hverdagen. Du får arbejdsplads på vores moderne hovedkontor i Løgstør. Vi forventer ca. 4-8 hele dage om måneden.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Karin Liljegren på mobil 41 79 466 38 73.

Send din ansøgning hurtigst muligt via linket, og senest den 11. maj 2025. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Ansættelsesform: tidsbegrænset ansættelse mere end 6 måneder | Arbejdstid: deltid | Antal ledige stillinger: 1 | Beskæftigelsesgrad: 4-8 dage om måneden | By: Løgstør | Region: Nordjylland | Land: Denmark | Referencenummer: 2025/4 | Kontakt: Karin Liljegren 41794663873, | Publiceret : 2025-04-15 | Sidste ansøgningsdag: 2025-05-11

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at LOGSTOR Denmark Holding ApS

LOGSTOR Denmark Holding ApS
Hired Organization Address Løgstør, 98 Full Time
Vil du være med til at forme fremtidens grønne energiløsninger – og samtidig styrke din karriere allerede under studiet?...
LOGSTOR Denmark Holding ApS
Hired Organization Address Løgstør, 98 Full Time
Hos Kingspan LOGSTOR udvider vi nu vores produktion med to nye skift på vores kontinuerlige produktionslinjer! Derfor sø...

Not the job you're looking for? Here are some other Studentermedhjælper til Sustainability Team jobs in the Løgstør, 98 area that may be a better fit.