Bliv jobrettet konsulent hos Carelink Job og Trivsel – en frontløber på det sociale område
Vil du være med til at hjælpe udsatte unge og voksne ind på arbejdsmarkedet?
Hos os kan du være med til at kickstarte et af vores nye fondsprojekter i Mariagerfjord kommune. I samarbejde med Mariagerfjord kommune og Den Sociale Kapitalfond sikrer vi effektfulde og målrettede indsatser, der bringer mennesker tættere på job og selvforsørgelse.
Er du klar til at blive en del af en førende privat virksomhed på det sociale område, hvor der altid er spændende projekter i pipelinen, og hvor der er fokus på din udvikling? Så send din ansøgning allerede i dag.
Du møder borgeren, hvor de er i deres liv
Hos Carelink Job & Trivsel er vores vigtigste opgave at skabe et sammenhængende forløb for borgerne. Vi hjælper dem med at få øje på deres ressourcer, styrker og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet – også selvom vejen kan være lang, og udfordringerne mange.
Vi tror ikke på en "one-size-fits-all"-tilgang. Derfor er det vigtigt, at du kan møde mennesker præcis dér, hvor de er – uanset om de er langt væk fra arbejdsmarkedet eller kun et enkelt skridt fra at komme i job.
Du skal kunne tænke i helheder
Borgerne, du møder i projektet, har ofte komplekse og forskelligartede udfordringer. Derfor skal du kunne tage et helikopterperspektiv og vurdere, hvilken indsats der bedst hjælper dem videre mod job.
Det kan for eksempel handle om at:
Det vigtigste er, at du kan holde overblikket, samle de røde tråde og sikre inddragelse, tillid og trygge rammer for borgeren.
Hvem er du, og hvad skal du?
Du har:
Vi gør hinanden stærke
Når du starter hos os, vil du hurtigt opdage, at vi gør en dyd ud af at bruge hinandens styrker og potentiale for at blive så stærke som muligt som team. Vi har ikke kun tiltro til dem, vi hjælper i job – vi ser også dit potentiale og giver dig rig mulighed for at udvikle dig. Ikke kun i den rolle, du bliver ansat i, men også gennem de mange spændende projekter og indsatser, vi arbejder med.
Coachuddannelse og faglig udvikling
Vi vægter faglig udvikling højt hos Carelink Job og Trivsel. Derfor får du også betalt vores interne socialfaglige coachuddannelse, når du starter hos os. For os er det vigtigt, at vi alle gør det, vi siger vi gør, og derfor arbejder vi aktivt med vores menneskesyn, værdier og metoder gennem løbende faglig udvikling og supervision.
Hvis du skal trives hos os, er det vigtigt, at selvudvikling ikke er fremmed for dig, og at du kan grine og lære af de udfordringer og fejl, vi alle møder på vejen.
Hos os er der ikke langt fra idé til handling. Vi elsker, når du byder ind med nye idéer, kreative løsninger eller spændende nye veje at gå. Det er netop vores medarbejdere og ledere, der gør, at vi er i rivende udvikling, og derfor søger vi dig som medarbejder nu.
Frontløber som arbejdsplads
Lidt om Carelink Gruppen
Carelink Gruppen er Danmarks nye velfærdskoncern, der løfter opgaver inden for alle velfærdsområder. Vores fundament bygger på virksomheder med over 20 års praksiserfaring inden for hvert sit fagområde, hvilket giver os både bredde og dybde i vores faglighed og indsatser. At arbejde hos Carelink Gruppen betyder også, at du bidrager til at understøtte og udvikle det danske velfærdssystem. Vi tror på, at samarbejdet mellem det offentlige og private gør en forskel, og som en del af vores team vil du være med til at skabe mere velfærd for flere.
Carelink Gruppen, Job & Trivsel hjælper gennem en fokuseret og jobrettet indsats landets kommuner og jobcentre med at få ledige i job, uddannelse og praktik. Vi arbejder indenfor alle målgrupper i beskæftigelsesloven, og vi har således borgerforløb for forsikrede ledige, ledige fleksjobbere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, sygemeldte borgere mm. Fælles for alle er, at de hos Carelink modtager en indsats, der bringer dem videre i forhold til job og uddannelse.
Vores værdigrundlag hviler på en rehabiliterende tankegang og grundsynet i arbejdsevnemetoden. Vi mener at en succesfuld indsats over for den enkelte bygger på en helhedsorienteret tværfaglig indsats. Respekten for det enkelte individ er et centralt element i vores værdigrundlag, og vi tror på, at alle mennesker kan noget og kan udvikles ved at handle. Vi mener, at mennesker generelt set kan mere og andet end det, de på et givent tidspunkt har prøvet, og at alle har ressourcer, som kan udvikles. Denne udvikling sker i samarbejde med den enkelte, der skal have indflydelse, lyttes til og have reelt ejerskab for de mål, der opstilles.
Ansættelsessted:
Din daglige arbejdsplads vil være på jobcentret i Hobro, hvor alle Carelink ansatte som er tilknyttet projektet befinder sig.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Gülay Gökce
Tlf.: 31497707
Tlf.: 31497707
Ansøgningsfrist:
Løbende
Carelink søger jobrettede konsulenter til Mariagerfjord
Carelink Gruppen, Hobro,
Plejecenter Solgaven søger to centersygeplejersker
Mariagerfjord Kommune, Hobro,