If you are ambitious, self-motivated, hardworking and a team player and interested in growing your career with an International FMCG business, please read through our job opportunity.
Er du på udkig efter en praktikplads, hvor du får lov til at prøve kræfter med HR i en international virksomhed? McBride søger en engageret HR-praktikant til efteråret 2025 i enten Hammel (tæt på Aarhus) eller Holstebro.
Om praktikstillingen
Som HR-praktikant hos McBride bliver du en del af et dedikeret HR-team og får mulighed for at arbejde med en bred vifte af HR-opgaver. Det gælder alt fra tiltrækning af medarbejdere via målrettede employer branding-tiltag, rekruttering – særligt den administrative del – onboarding og meget mere. Du vil få ansvar og indflydelse fra dag ét og mulighed for at afprøve dine kompetencer i praksis.
Herunder kan der være opgaver som:
Strukturering og opdatering af onboardingprocesser
Mulighed for deltagelse i messer og andre employer branding-aktiviteter
Kommunikation med ansøgere og teamledere
Jobopslag og administration af stillinger på Jobnet og vores hjemmeside
Bidrage til employer branding-strategien
Intern kommunnikation
Diverse ad hoc-opgaver inden for HR.
Du vil indgå i et lille team på 4 personer, hvor der er rig mulighed for sparring og læring.
Hvis du har nogle ønsker til dit forløb, tager vi imod idéer med åbne arme og giver dig hellere end gerne frie hænder til det.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for HR, kommunikation eller organisation
Er en stærk kommunikator, både skriftligt og mundtligt
Har en interesse for HR og mennesker
Er struktureret af natur
Er nysgerrig og ikke bange for at tage initiativ.
Måske har du gennem dit studie fået øjnene op for HR, eller et studiejob har vækket din interesse for feltet. Erfaring er ikke det vigtigste – det er din motivation og lyst til at lære, der tæller.
Hvad tilbyder vi?
Praktik i en international virksomhed, hvor du får relevant ansvar og hands-on erfaring
Et stærkt fællesskab i et engageret HR-team
Mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for HR
En praktikperiode på 5 eller 6 måneder, hvor timetal og varighed aftales efter dine behov og dit studie
Placering i enten Hammel eller Holstebro.
Vores tidligere praktikant, nu studentermedhjælper, siger:
"Jeg følte mig modtaget med åbne arme, nysgerrighed på, hvad jeg kom med af kompetencer, fra dag ét. Det har været så fedt at få muligheden for at lære en masse nyt om HR, som jeg allerede inden start var meget nysgerrig på. Der er blevet skabt et trygt rum, hvor jeg har kunnet spørge om alt. Der var ingen dumme spørgsmål, hvilket kun gav mig mulighed for at lære endnu mere”.
Praktisk information
Praktikperioden løber fra august 2025 og varer mellem 5-6 måneder.
Omfanget er 37 timer/uge, men der er mulighed for tilpasning ift. dit studie.
Du vil få en kontorplads i Hammel (bus 114 fra Aarhus kører hertil) eller i Holstebro (Lægårdvej 90-94).
I din praktikperiode er der mulighed for erkendtlighed efter de gældende regler.
Send din ansøgning og CV via linket i annoncen hurtigst muligt – vi holder nemlig samtaler løbende og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte:
Senior HR Officer, Signe Møllevang Bøegh, på 45 2490 4080 eller
Studentermedhjælper, Astrid Tornvig, på 45 2149 9994.
McBride som arbejdsgiver
Vi er en af Europas førende leverandører af private label-husholdnings- og rengøringsprodukter. McBride har 3.400 medarbejdere på 14 lokationer i 12 lande.
McBride er stærkt repræsenteret i Danmark med fabrikker i Holstebro og Hammel.
I Hammel producerer vi opvasketabs, mens vi i Holstebro producerer pulver til f.eks. tøjvask.
Hos McBride værdsætter vi diversitet, og vores inkluderende kultur giver plads til alle – uanset om du arbejder i produktionen eller på kontoret. Vi stræber altid efter at have et støttende arbejdsmiljø, hvor du vil føle dig værdsat og respekteret. Dette understøttes af vores flade organisationsstruktur, hvor alle kender alle.
Privacy Statement: We will use the personal information that you have submitted to us in order to consider your application for the relevant role. Your privacy is important to us. Please check our Job Applicant Privacy Notice on our
career opportunities page
which explains the purposes for which we will use your personal information and the ways in which we will handle and retain your information. It also explains the rights you have in relation to your information, and how to contact us with any queries or requests.