Quality Engineer
Er du en engageret og struktureret Quality Engineer, der brænder for kvalitetsstyring og procesoptimering? Ønsker du at arbejde i et produktionsmiljø, hvor kvalitet, forbedringer og samarbejde er i fokus? Så er du måske vores nye Quality Engineer!
Hvad bliver du en del af?
Mekoprint er en innovativ familievirksomhed, der har oplevet massiv vækst gennem de seneste år. Vi er fordelt på fire divisioner, hvor du bliver en del af Mekoprint Mechanics i Aalborg Øst. Denne division specialiserer sig i fremstilling af kundespecifikke metalkomponenter til større internationale elektronik- og industrivirksomheder.
Samarbejde og innovation er et konkurrenceparameter for os. Vi arbejder efter mottoet Leading New Ways, derfor vil du trives med at bruge din nysgerrighed til at udfordre det eksisterende og bidrage til vores fælles udvikling.
Om jobbet:
Du bliver en del af et team på 7 kollegaer og en leder, der arbejder med forskellige områder inden for teknologi og kvalitet. Du får din daglige gang i produktionen og en bred kontaktflade med både ledere og operatører.
Som Quality Engineer vil du spille en central rolle i at sikre, at vores produktionsprocesser og kvalitetssystemer lever op til de gældende standarder.
Du vil arbejde med sagsbehandling af reklamationer, korrigerende og forebyggende handlinger samt sikre, at implementering af forbedrende tiltag er i overensstemmelse med ISO-kravene for Mekoprint A/S.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Tovholder ved behandling af interne kassationer, herunder kontrol, koordinering og statistikudarbejdelse
Gennemførelse af kundespecifikke måleopgaver, SPC, MSA og anden kvalitetsdokumentation
Vedligeholdelse af virksomhedens kvalitetsstyring og opdatering af arbejdsprocedurer samt udvikling og vedligeholdelse af procedurer og instruktioner iht. ISO-ledelsessystemer
Analyse og validering af overensstemmelse mellem produktionsprocesser og kvalitetsstyringssystemer (QMS), herunder assisterer produktionen i procesoptimeringer
Afholdelse af kvalitetsmøder i produktionsgrupper og kvalitetskurser for operatører
Afvikling af eller assistere ved interne og eksterne audits samt deltage i kunde- og leverandørmøder
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelse på enten mellemlang eller lang niveau og erfaring inden for kvalitetsstyring, gerne fra en produktionsvirksomhed.
Du er dedikeret omkring kvalitetsarbejdet og føler dig hjemme i systemer. Du trives i et job, hvor du både skal dykke ned i detaljen og sikre overblik. Du besidder derfor stærke analytiske evner og er meget struktureret i dit arbejde.
Jobbet indebærer en stor kontaktflade, hvorfor det skal falde dig naturligt at skabe gode relationer og af person er du imødekommende og nysgerrig. Derudover har du kendskab til ISO-standarder og kvalitetsstyringssystemer, samt erfaring med arbejdsmiljø- og miljøstyring.
Hvem er du?
Det vigtigste er din personlighed og indstilling til arbejdet, hvor du er nysgerrig og motiveres af at bidrage til forbedringer og er målorienteret både på egne og teamets vegne. Desuden er nysgerrig og arbejder altid med kunden i centrum.
Det er et krav, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Kan du tysk, vil det være en fordel. Vil du lede nye veje med os? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Quality & Technology Manager Karsten J. Møller på telefon 45 8110 6233. Upload din ansøgning og CV via vores hjemmeside hurtigst muligt og senest den 4. maj 2025. Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, så snart vi møder den rigtige kandidat.
Spacecraft Operations Engineer - Internship
GomSpace A/S -
Aalborg Øst,
Back-End Software Engineer
GomSpace A/S -
Aalborg Øst, 6