Teknisk kyndig, administrativ medarbejder søges til Meldgaard Handel A/S
Har du teknisk indsigt og flair for administration?
I Meldgaard Handel A/S har vi siden starten af 90’erne specialiseret os i anlæg til nedbrydning, knusning og
sortering af nedbrydningsmaterialer, affald og naturmaterialer. Vi har løbende opdateret og udvidet vores udvalg
af maskiner til industrien, så vi i dag tilbyder nogle af de mest innovative og professionelle agenturer inden for
branchen. Vores maskiner dækker ethvert behov.
Om jobbet
Vi søger en administrativ medarbejder – måske har du rødder som mekaniker, eller måske har du blot teknisk
snilde og hænderne skruet rigtigt på.
Du bliver del af et engageret team på 10 på vores kontor i Aabenraa, hvor du får en alsidig hverdag med både
administrative og praktiske opgaver.
Dine primære opgaver bliver:
-
Reklamationsbehandling -
Indkøbs- og leverandørhåndtering -
Lager og logistikopgaver -
Øvrige administrative og driftsrelaterede opgaver -
Klargøring af maskiner inden levering (efter behov)
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med administration inden for landbrugs-, entreprenør- eller lastbilbranchen.
Derudover ligger vi vægt på, at du:
-
Er serviceminded, udadvendt og ”smilende” i telefonen -
Arbejder selvstændigt og struktureret -
Trives med at have flere bolde i luften samt tager initiativ og ansvar -
Behersker engelsk i skrift og tale – tysk er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder
Hos Meldgaard får du en spændende og udfordrende stilling i en velkonsolideret familievirksomhed med over 50
års erfaring. Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesforhold, et åbent og uformelt arbejdsmiljø med glade og
motiverede kolleger, samt frihed under ansvar med korte kommandoveje.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Klaus Meldgaard på telefon
20 33 72 04 eller send os din ansøgning via Søg stillingen senest den 18. maj 2025.
Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores
nye kollega.
Meldgaard • Askelund 10 • 6200 Aabenraa • Tlf. 74 33 72 00 • www.meldgaard.com
Meldgaard i dag: I alt ca. 800 medarbejdere. Virksomheden består af 14 selvstændige afdelinger, hvor fokusområderne er miljø,
transport og handel. Hovedkontor: Askelund 10, 6200 Aabenraa. Her har ca. 150 personer deres daglige gang.
Psykiatrisk afdeling, Aabenraa, 6200 Aabenraa,
Udviklingsorienteret, administrativ profil med interesse for de finansielle markeder i Aabenraa
Sydbank, 6200 Aabenraa,