Er du serviceorienteret, og trives du med personlig rådgivning og salg gennem faglighed?
Ønsker du at forbedre livskvaliteten for mennesker, der ønsker et friere liv uden linser og briller?
Motiveres du af udfordringer, og kan du se løsninger frem for begrænsninger?
Vil du arbejde hos Nordens førende aktør inden for refraktiv kirurgi, og opleve den unikke energi og entusiasme, der er blandt vores engagerede medarbejdere?
Så er det dig, vi søger til vores klinik i København!
Om stillingen
Som kundekoordinator hos Memira Eyecenter i København vil du være med til at stå for den daglige planlægning, være første kontakt for kunderne samt have et tæt samarbejde med optikere, læger og sygeplejersker samt de øvrige kollegaer på vores største klinik.
Du vil få et meget alsidigt job, hvor dine opgaver spænder fra at tage imod kunder på klinikken, kalenderstyring, klargøre kunder til operation samt personlig rådgivning og salg. Der vil hver uge være operationsdage, hvor du sammen med dine kollegaer vil få dagen til at glide, så vores kunder får en god og tryg oplevelse.
Du vil som led i din oplæring modtage omfattende uddannelse om synet og refraktiv kirurgi.
Du vil referere til vores Eyecenter Manager, der har personaleansvaret på klinikken.
Om dig
Du motiveres af at forbedre livskvaliteten for kunder med synsfejl og er ikke bange for at sælge - faktisk elsker du det. Du har erfaring med personligt salg og kundekontakt.
Du er en teamplayer med et højt drive, godt humør og en proaktiv og serviceminded indstilling. Gennem dit engagerede og tillidsvækkende væsen sikrer du, at kunderne får en unik, professionel og personlig oplevelse hos Memira – både før, under og efter deres behandling.
Der er tale om en alsidig stilling, som er perfekt for dig, der brænder for at levere den højeste kvalitet og service. Som kundekoordinator forventes det, at du er udadvendt og kreativ, og evner at være med til at vækste klinikken ved at skabe nye muligheder. Der forventes fleksibilitet i perioder med ekstra travlhed.
Om Memira Eyecenter
Memira hjælper hvert år flere tusinde mennesker til et liv uden briller og linser med metoder som øjenlaser og linseudskiftning. Derudover har vi øjenlægekonsultation i København, Århus, Ålborg og Kolding. Vores ambition er at tilbyde kompetencer i verdensklasse inden for synskorrektion og generelt fokus på øjensundhed.
Vores medarbejdere gør et fantastisk stykke arbejde, og derfor fortjener de det bedste. Som medarbejder i Memira får du blandt andet:
Interesseret?
Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket. Vi indkalder løbende til interviews.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Distriktschef Preben Laursen på 45 2031 1460.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Memira Eyecenter har et komplet tilbud inden for synskorrektion og øjensundhed. Vi har samlet øjenlæger, kirurger, specialuddannede optikere, ortoptister og sygeplejersker, som arbejder tæt sammen på vores 66 klinikker. Vi er Skandinaviens førende aktør inden for øjenlaser og linseudskiftning, og vi vokser hurtigt inden for øjensundhed, både offentligt og privat finansieret. Memirakoncernen har i øjeblikket en omsætning på cirka DKK 550 millioner og cirka 300 ansatte i Danmark, Sverige, Norge, og Holland. Memira Eyecenter har samlet alt til øjet under ét tag, driver udviklingen inden for øjensundhed og er "The eye partner for life".
Dette er din mulighed for at komme med på rejsen!
Læs mere på www.memira.dk