Vil du være med til at styrke Danmarks samfundssikkerhed og beredskab? Trives du i en ledende rolle tæt på den politiske beslutningsproces? Og ønsker du at bidrage til ministerbetjening og udarbejdelse af faglige beslutningsoplæg af høj kvalitet? Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i tæt samarbejde med relevante sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner – uanset om det drejer sig om cyberangreb, sabotage, spionage eller ekstreme vejrhændelser. Vores ambition er at integrere beredskab, krisestyring og robustgørelse på tværs af sektorer, så samfundet står stærkere – både i hverdagen og under kriser.
Ministeriet består af departementet og to faglige styrelser: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.
Om stillingerne Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab søger souschefer og konsulenter til flere af departementets kontorer.
Vi tilbyder et udfordrende job tæt på den politiske beslutningsproces. Du vil indgå i et dynamisk miljø med stor politisk bevågenhed, hvor der er stor variation i opgaverne og mange fagligt udfordrende opgaver. Der vil være perioder med travlhed, hvorfor fleksibilitet og evnen til at håndtere korte deadlines er nødvendig.
Som souschef eller konsulent vil du få en central rolle og have stort ansvar for:
- At udarbejde og kvalitetssikre kontorets leverancer og beslutningsoplæg,
- At levere ministerbetjening af høj kvalitet, herunder præcis og rettidig kommunikation af faglige vurderinger og analyser,
- At koordinere tværgående opgaver og samarbejde på tværs af ministeriet for at sikre sammenhæng og kvalitet i opgaveløsningen,
- At bidrage til den faglige udvikling af ministeriets opgaveløsning.
Som souschef vil du herudover:
- Skulle holde overblik over og indgå i planlægning og prioritering af kontorets opgaver og projekter,
- Få fagligt ledelsesansvar for udvalgte fagområder,
- Bistå dine kollegaer med faglig sparring i det daglige samt kvalitetssikre leverancer,
- Være stedfortræder for kontorchefen.
Vi søger kandidater til følgende kontorer:
BERED – Kontoret for Beredskab på land og til havs Som medarbejder i kontoret for BERED, vil du bl.a. arbejde med:
- Udvikling af strategier, indsatser og samarbejde med myndigheder, virksomheder og civilsamfund om samfundets robusthed og beredskab,
- Det operative beredskab til lands og til vands samt opgaver vedrørende havmiljø og sejladssikkerhed og lodsområdet,
- EU- og internationalt samarbejde vedrørende beredskab, resiliens og krisestyring.
ANALYS – Kontoret for Analyse og sårbarhedsudredning Som medarbejder i ANALYS, vil dine opgaver bl.a. omfatte:
- analysere og udarbejde beslutningsoplæg vedrørende samfundssikkerhed og beredskab i forhold til, hvordan samfundets robusthed og modstandskraft kan øges,
- kortlægge samfundets sårbarheder, herunder i forskellige scenarier,
- koordinering af national krisestyring og -kommunikation.
CYBER – Kontoret for Cyber- og informationssikkerhed Som medarbejder i kontoret for CYBER, vil du bl.a. arbejde med:
- Samarbejde med relevante aktører om forebyggelse af cybertruslen,
- Udvikling af strategier og indsatser vedrørende cyber- og informationssikkerhed,
- Indsatser og implementering ift. nationale og internationale sikkerhedsstandarder.
SIKKER – Kontoret for Sikkerhed i staten og samfundet Som medarbejder i kontoret for SIKKER, vil dine opgaver bl.a. omfatte:
- Udarbejdelse af lovforslag og administrative forskrifter,
- Rådgivning om trusler og risici samt opgaver vedrørende sikker kommunikation og sikkerhed i staten,
- Samarbejde med relevante aktører om beskyttelse af kritisk infrastruktur og generel forsyningssikkerhed.
Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant samfundsfaglig kandidatuddannelse og et højt fagligt niveau.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en veludviklet politisk forståelse og erfaring med strategisk analyse og politisk betjening, gerne fra centraladministrationen,
- Er en stærk samarbejdspartner, der kan skabe gode relationer både internt og eksternt,
- Har analytiske evner og kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete beslutningsoplæg,
- Kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt,
- Trives i et miljø med høj faglighed og varierede arbejdsopgaver.
For stillingerne som souschef lægger vi herudover vægt på, at du:
- Har erfaring med eller talent for og lyst til ledelse,
- Har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø,
- Kan medvirke til at skabe overblik og gode rammer for kontorernes opgaveløsning.
Det er en klar fordel, hvis du herudover har erfaring eller indsigt i cybersikkerhed, beredskab, samfundssikkerhed, krisestyring og/eller sikkerhedspolitiske forhold.
Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplacering vil være som konsulent og stillingerne er på fuld tid.
Forventet tiltrædelse er den 1. juni 2025 eller snarest muligt.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, departementet, Slotsholmsgade 12, 1218 København K.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingerne, kan du få yderligere oplysninger om opgaverne i de enkelte kontorer hos:
- Kontorchef Louise Mariegaard på lma@mssb.dk om BERED og ANALYS
- Kontorchef Mette Kreiborg på mkr@mssb.dk om CYBER
- Kontorchef Kristoffer Aagren på kaa@mssb.dk om SIKKER
Din ansøgning Send til ansøgning, CV og eksamensbevis senest den 21. april 2025. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen.
Du må gerne angive i din ansøgning, såfremt du særligt søger én af stillingerne eller ét af kontorerne.
Vi forventer at holde samtaler i uge 17 og uge 18.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfordrer alle interesserede – uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse – til at søge.