Har du erfaring med offentlige udbud og indkøb eller er du motiveret for at sætte dig ind i området? Er du vant til at samarbejde og kommunikere med forskellige fagområder?
Indkøb i Morsø Kommune søger en ny kollega. Afhængig af din profil, din baggrund og kompetencer, vil dit kommende job indeholde EU-udbud, tilbudsindhentninger og kontraktstyringsopgaver.
Vi arbejder professionelt med udbud og indkøb, og du kommer til at arbejde med udbudsværktøjet Comdia, KMD Indkøbsanalyse samt kommunens kontraktstyringsværktøj og E-handelsløsning, Tellis. Faglig sparring og vidensdeling internt i organisationen og via FællesIndkøb Nord er en forudsætning for at vi lykkedes i vores opgaveløsning. FællesIndkøb Nord, er et indkøbsfælleskab med Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt, Vesthimmerlands, Morsø og Thisted kommuner.
Den rette kandidat
Vi søger en kollega til et spændende job i et team med høj faglighed. Vi vægter højt det kollegiale samarbejde og sparring med hinanden. Som en del af indkøbsteamet i en mindre kommune, har du en stor berøringsflade med den øvrige del af organisationen og eksterne samarbejdspartnere herunder leverandører, hvorfor det er vigtigt for os, at du kan kommunikere på en tilgængelig og hensigtsmæssig måde med mange forskellige målgrupper og niveauer. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også samarbejde med forskellige faggrupper og kunne begå dig i en politisk organisation.
Du har formentlig et par års erfaring med udbud og indkøbsområdet, men du kan også være nyuddannet og ønsker at sætte dig ind i offentlige udbud og de tilhørende administrative opgaver.
Løn og ansættelsesforhold
Udbud og Indkøb er en del af teamet Regnskab og Indkøb, der hører ind under den centrale økonomifunktion - Økonomi og Stab. Vi er 10 medarbejdere i Regnskabs- og indkøbsgruppen. Udover udbudskonsulenten består teamet af en indkøbskoordinator og 9 økonomimedarbejdere. Vi sidder dør om dør med Budgetgruppen og HR & Løn og samarbejder på alle fronter.
Vi har fleksible arbejdstider, og vi styrer i høj grad selv vores opgaver. Vi prioriterer videreuddannelse og vidensdeling. Morsø Kommune har desuden en personaleforening med sociale aktiviteter, der understøtter arbejdsglæden.
Tiltrædelse forventes 1. juni 2025 eller senest d. 1. august 2025. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne om Ny Løn.
Ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag d. 16.april 2025 kl. 12:00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag d. 25. april 2025. Spørgsmål kan rettes til Indkøbskoordinator Birgitte Lund (5114 2961) eller Regnskabschef Lene Kristiansen (2133 1082).
Afdeling: Økonomi
Ansøgningsfrist: 15 April 2025
Placering: Jernbanevej 7, 7900, Nykøbing Mors