Demo

Praktikant til Motorstyrelsens juridiske kontor

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/5/2025
Motorstyrelsen Aalborg, Full Time

Er du i gang med en juridisk uddannelse, og ønsker du praktisk erfaring i en dynamisk og fagligt stærk organisation? Vi søger en engageret praktikant til vores juridiske kontor, hvor du får mulighed for at omsætte teori til praksis.

Om jobbet
Som praktikant i Motorstyrelsen får du mulighed for at tage ansvar, udvikle dine juridiske kompetencer og bidrage til et vigtigt område i en organisation i udvikling. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med 15 medarbejdere, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Vi sætter en ære i at arbejde fremsynet og sikre høj kvalitet i vores opgaveløsning.

Dine opgaver i praktikken vil primært være indenfor:

  • aktindsigt efter forvaltningsloven
  • aktindsigt efter offentlighedsloven
  • indsigtsanmodninger efter databeskyttelsesforordningen
  • videregivelse af oplysninger under hensyn til skærpet tavshedspligt.

Om dig
Du er i gang med dit jurastudie, og du har gennemført forvaltningsret på dit studie, da det er en forudsætning for opgaveløsningen.

Det er vigtigt, at du har en evne til at sætte dig ind i forskellige juridiske problemstillinger og ikke er bange for at spørge om hjælp, hvis du kommer i tvivl. Vi forventer, at du er en passioneret ambassadør for vores værdier.

Vi søger en engageret jurastuderende, der:
✔ er i gang med en jurauddannelse og har gennemført forvaltningsret på studiet (krav)
✔ kan arbejde struktureret og selvstændigt med juridiske problemstillinger
✔ ikke er bange for at stille spørgsmål og opsøge viden
✔ er grundig, ansvarsbevidst og har gode skriftlige formidlingsevner
✔ har lyst til at arbejde i en organisation, hvor ordentlighed, faglighed og samarbejde er i fokus

Hvad tilbyder vi?
Du får et spændende og lærerigt praktikforløb, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt og professionelt miljø. Vi sørger for en grundig introduktion til opgaverne og organisationen, og du vil få tilknyttet en mentor under hele forløbet.

Praktikken er ulønnet og som udgangspunkt fuldtid i et semester, men der vil være fleksibilitet i forhold til dit studie. Vi forventer, at du kan være hos os i perioden fra medio august eller primo september og fire måneder frem. Den konkrete periode aftales nærmere.

Praktiske oplysninger

  • Arbejdssted: Motorstyrelsen, Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg
  • Ansøgningsfrist: 5. maj 2025
  • Samtaler: Forventes afholdt løbende
  • Tiltrædelse: Ved studiestart i efterårssemesteret 2025
  • Løn og ansættelsesvilkår: Praktikken er ulønnet.

Kontakt og ansøgning
Send din ansøgning inklusiv CV og karakterudskrift via linket "Søg stillingen" senest den 5. maj 2025.

Har du spørgsmål til praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anja Dahl på tlf.:72 37 39 57.

Bemærk, at der indhentes straffeattest og tavshedserklæring forud for praktikforløbet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling:

Lokation: Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg

Ansøgningsfrist: 05 May 2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Motorstyrelsen

Motorstyrelsen
Hired Organization Address Aalborg, Full Time
Vil du være med til at forme fremtidens forretningsgange og digitale løsninger i Motorstyrelsen? Er du interesseret i fo...
Motorstyrelsen
Hired Organization Address Aalborg, Full Time
Vil du være en del af vores engagerede automatiseringsteam i Motorstyrelsen? Brænder du for at levere kvalitetsløsninger...

Not the job you're looking for? Here are some other Praktikant til Motorstyrelsens juridiske kontor jobs in the Aalborg, area that may be a better fit.

Praktikant(er) til konsulentafdeling

CompanYoung A/S, Aalborg,

Praktik i Bruxelles

NordDanmarks EU-kontor, Aalborg, Aalborg