Vi søger en erfaren, udadvendt og resultatorienteret assisterende butikschef til vores butik i Ringsted. Stillingen ønskes besat d. 1/7 2025.
Som assisterende butikschef er din primære opgave, at være medansvarlig for den daglige drift og ledelse af butikken i tæt samarbejde med butikschefen, at være et forbillede for dine kollegaer samt at servicere vores kunder.
MSCH COPENHAGEN er i konstant udvikling, hvorfor den rette kandidat må være omstillingsparat, fleksibel og have lyst til at være en del af en virksomhed i vækst, hvor dagligdagen er uforudsigelig og spændende.
Den rette kandidat brænder for at være med til at lede og udvikle teamet ved at vise vejen og gå forrest.
Du skal have erfaring inden for branchen og meget gerne i tilsvarende funktion. Du kan skabe en god dialog med vores kunder og ved, hvordan man afslutter et salg.
Du er god til at holde fokus og bevare overblikket og har flair for salg og service.
ARBEJDSOPGAVER
Ansvarlig for den daglige drift og ledelse af butikken, når butikschefen ikke er tilstede
Implementering af ledelsens tiltag og retningslinjer for butikken
Prioritere og planlægge butikkens daglige opgaver, samt og optimering af salget i samarbejde med butikschefen
Vagtplanlægning via SameSystem i samarbejde med butikschefen
Igangsætte salgsfremmende tiltag i samarbejde med butikschefen
Lede, motivere og udvikle butikkens medarbejdere
Ansættelse af personale; fuldtid og deltid i samarbejde med butikschefen
Deltage i planlægningen af personalemøder
Medansvarlig for varehåndtering herunder varebestillinger, lagerstyring og afholdelse af de af ledelsen fastsatte antal varestatus
Medansvarlig for butikkens udtryk, herunder in-store merchandise, vinduer, mannequiner og displays, butikkens generelle udtryk
Sikre, at butikken har Danmarks bedste kundeservice!
VI FORVENTER
At du brænder for at yde god service, er god til alle type mennesker og altid har et smil på læben
At du trives i en travl hverdag og formår at holde mange bolde i luften
At du har en væsentlig og relevant erfaring inden for ledelse, salg & service
At du har ordenssans og øje for de visuelle detaljer
At du er en god kollega med godt humør og kan indgå i samarbejde med kollegaer og ledelsen
At du er villig til at arbejde aftener og weekender
At du har energi og en positiv indstilling til omgivelserne
At du er salgsopsøgende og konkurrenceminded
SUCCESKRITERIER
Opnå de af ledelsen fastsatte salgsbudgetter og KPI’er
Assistere med at overholde de fastsatte budgetter for lønomkostninger, svind – og fraværsprocenter, samt lagerdifferencer
Etablere et stabilt og veluddannet butiksteam, med fokus på at uddanne MSCH-talenter, klar til fremtidige ledelsesopgaver
At kunne fremvise en butik på højt niveau, både visuelt og kommercielt.
VI TILBYDER
En virksomhed med en uformel omgangstone
En travl hverdag
Et spændende job i en virksomhed, der vækster
Gode og professionelle kollegaer
Gode udviklingsmuligheder
Send din skriftlige ansøgning, cv og et vellignende foto til Store Manager, Cecilie via knappen "Ansøg"
Skriv ”ASSISTERENDE BUTIKSCHEF” i emnefeltet.
Stillingen ønskes besat senest d. 1/7 2025, og der afholdes løbende samtaler.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Ringsted Kommune søger 4 pædagogisk assistentelever
Ringsted Kommune -
Ringsted, 75
Bengerds Huse i Ringsted søger 1 pædagog til Team 1
Ringsted Kommune -
Ringsted, 75
Åkanden søger en pædagogmedhjælper
Ringsted Kommune -
Ringsted, 75
Benløse Børnegård søger pædagogmedhjælpere
Ringsted Kommune -
Ringsted, 75