Demo

Projektleder til Jord og Ledninger i Jylland og på Fyn

POSTED ON 4/26/2025 AVAILABLE BEFORE 5/26/2025
MT Højgaard Søborg, Full Time

Erfaren Projektleder: du sætter dit præg på vores infrastrukturprojekter
Hos os får du muligheden for at drive samt vinde fremtidens infrastrukturprojekter: vi er MT Højgaard Danmark, en af Nordens største entreprenørvirksomheder. Vi søger dig, som har årelang erfaring med Jord og Ledninger fagområdet. Dig som kan og vil lede et af vores projekter på Fyn og Sønderjylland - samtidig med, at du deltager aktivt i vores ambitioner om at vinde store projekter, fra grænsen til Århus og Fyn.

Din hverdag
”Når du refererer til mig, vil du opleve, at jeg giver dig en høj grad af frihed som projektleder. Jeg kigger dig ikke over skulderen men forventer omvendt, at du tænker selvstændigt og tager ansvar. Og jeg står på mål for det, du gør – du kan regne 100% med min opbakning”, udtaler din kommende leder Projektchef Jeanette Birkerød.

Jeanette har brug for, at du tager ansvaret for at styre projekter og lede stærke egenproduktionsteams, der leverer nogle af branchens bedste faglige løsninger. Se mere om faområdet Jord og Ledninger i MT Højgaard Danmark her.

Du bliver ansvarlig for den tekniske gennemførelse af projekter såvel som den overordnede styring. Du får en stor kontaktflade til kunder og øvrige samarbejdspartnere og har daglig ledelse af byggepladsen, hvor du:

  • planlægger og koordinerer opgaver samt følger op på tid og økonomi
  • sikrer overholdelse af kvalitets-, miljø- og sikkerhedskrav
  • skaber et godt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • leverer god kvalitet til aftalt tid

Du kan vælge, hvilket kontor, du vil arbejde ud fra: Risskov (ved Aarhus) eller Fredericia. Dog skal det bemærkes, at vi for øjeblikket har mest brug for dig, der kan have din hverdag på Fyn.

Hvad kan vi tilbyde – også mens vi byder ind på dit næste projekt
Du kommer til at blive en del af et fagområde, hvor vi trives fagligt og socialt. Vi ønsker at vokse fra vores nuværende størrelse, og du får mulighed for indflydelse på hvilke opgaver, vi byder på.

I MT Højgaard Danmark bygger vi både på land og i vand, når vi udfører anlægsarbejde. Vi skaber store infrastrukturprojekter som fx omformerstationen Viking Link og motorvejsbroen over Gudenåen. Vi indgår i jord- og ramningsprojekter som vores eget hoveddomicil og den igangværende udvidelse af E45.

Vi har konstant cirka 100 projekter kørende i størrelser fra 50.000 til to milliarder kroner. For dig betyder det, at du kan få mulighed for at rykke rundt og udvikle dig fra projekt til projekt efter aftale med din leder. Hos os har vi praktikanter, der er blevet til produktionsledere, og projektledere der er blevet projektdirektører. Mulighederne er mange i MT Højgaard Danmark.

Kan du genkende dig selv i vores værdier?
Hos os står projekterne øverst. Hver dag arbejder vi på at styrke vores projektkultur og sikre vellykkede projekter til vores kunder. Det mål bidrager du til, når du går på arbejde i MT Højgaard Danmark.

Silotankegang, hvor enhver kun har fokus på eget område, er uacceptabelt hos os. Derfor vil du opleve, at vi ikke har sektioner med egne mål eller pengekasser. Vores eneste og vigtigste mål er at skabe gode projekter, og det gør vi som én samlet virksomhed.

Din profil: du har en stærk og langvarig anlægsfaglig baggrund
For os betyder det også, at du har en bred anlægsteknisk, økonomisk og lovgivningsmæssig indsigt. Og vi forventer at du har erfaring med at samarbejde med både produktionsledere og formænd

Du er vant til at arbejde selvstændigt og trives med at tage ansvar. Du agerer som en teamplayer med en synlig og motiverende ledelsesstil. Som person er du kendetegnet ved et stort drive og en løsningsorienteret tilgang til problemstillinger. Du evner at samarbejde på tværs af organisationen og tilgår enhver opgave med udgangspunkt i dialog, respekt og videndeling.

Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør eller bygningskonstruktør – men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er en god projektleder inden for anlægsarbejde.

Ansøgning
Du behøver blot at sende dit CV via ansøgningslinket. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchef, Jord og Ledninger Vest, Jeanette Birkerød på tlf.: 2270 3717

Hos MT Højgaard Danmark skaber vi de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i. Vi kombinerer vores viden med godt håndværk, og samarbejde er vores vigtigste byggemateriale. Sådan har det været i mere end 100 år. Mød os på mth.dk.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at MT Højgaard

MT Højgaard
Hired Organization Address Søborg, Gladsaxe Full Time
Kom og vær nyuddannet anlægsingeniør - i et job som Produktionsleder, fagområdet Jord og Ledninger Vi er MT Højgaard Dan...
MT Højgaard
Hired Organization Address Søborg, Gladsaxe Full Time
Projektleder: du tager styringen på funderingsentrepriser Trives du med at have det skarpe overblik, og med at få projek...
MT Højgaard
Hired Organization Address Svendborg, Full Time
Entrepriseleder med ansvar for Apteringsentrepriser Motiveres du af at have en central rolle i gennemførelsen af store p...
MT Højgaard
Hired Organization Address Søborg, Full Time
Erfaren og motiveret projekteringsleder, København Hos MT Højgaard Danmark oplever vi fortsat vækst. Vi har fået en rækk...

Not the job you're looking for? Here are some other Projektleder til Jord og Ledninger i Jylland og på Fyn jobs in the Søborg, area that may be a better fit.