Demo

Museumsinspektør til Arkæologisk Afdeling

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/1/2025
Museum Vestsjælland søger en medarbejder til en stilling som museumsinspektør i arkæologisk afdeling med særligt fokus på sagsbehandling efter museumslovens kap. 8 samt udgravningsledelse.

Dine arbejdsopgaver
Som museumsinspektør i arkæologisk afdeling vil du få fast plads i afdelingens sagsteam, der behandler byggesager, lokalplansforslag m.v. samt rådgiver bygherrer og lægger budgetter for museets arkæologiske undersøgelser.

Herudover vil dine opgaver bl.a. være
  • deltagelse i og ledelse af arkæologiske undersøgelser i hele museets ansvarsområde indenfor alle perioder.
  • at lave sparring med kolleger omkring undersøgelser
  • medvirken i formidlingen af arkæologien til museets brugere
  • medvirken i publicering af kap. 8-undersøgelser

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har akademiske kvalifikationer på kandidatniveau indenfor forhistorisk arkæologi og at du har relevante erfaringer, der gør dig i stand til at træde direkte ind i stillingen. I afdelingen arbejder vi på at styrke inspektørstabens faglige kompetencer, så den afspejler de arkæologiske hovedperioder. I denne stilling vil det derfor være en fordel, hvis ansøger besidder solide kompetencer indenfor ældre stenalder, bronzealder eller ældre jernalder.

Vi forestiller os at du:
  • har solid erfaring med administration af kap. 8 – herunder udtalelser, budgetlægning o.l.
  • har solid erfaring med arkæologiske udgravninger – også som udgravningsleder
  • er øvet bruger af QGIS samt Trimble GPS
  • har let ved at kommunikere og samarbejde på tværs af fagligheder eksternt og internt.
  • har erfaring med og lyst til at formidle arkæologien til museets brugere
  • har kørekort til personbil

Vi lægger vægt på, at du har en positiv og resultatorienteret indstilling og at du kan organisere dine egne arbejdsopgaver. Museum Vestsjælland er en arbejdsplads, hvor fleksibilitet og engagement er i højsædet. En stilling som museumsinspektør på Museum Vestsjælland er en betroet stilling, hvor du har ansvar for at varetage en kerneopgave på museet. Vi forventer derfor, at du er i stand til at arbejde selvstændigt, målrettet og med personlig gennemslagskraft. Gode samarbejdsevner og praktisk tæft er en nødvendighed, ligesom varetagelsen af myndighedsopgaver og formidling kræver gode formuleringsevner, skriftligt og mundtligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Tiltrædelse og omfang
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat 1. maj 2025 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist
Vi skal have modtaget din ansøgning og CV senest mandag den 21. april på mailadressen job@vestmuseum.dk Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 18.
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til kulturarvschef Niels Wickman på telefon 4137 9257. www.vestmuseum.dk

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Not the job you're looking for? Here are some other Museumsinspektør til Arkæologisk Afdeling jobs in the 4300 Holbæk, area that may be a better fit.

Operatør til plast produktion

Job Team Vestsjælland v/ Bo Bødker, 4300 Holbæk,