Demo

Oplevelses- og læringsdesigner

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/1/2025
Nationalmuseet København, Full Time

Brænder du for at gøre kulturhistorien nærværende for publikum gennem stærk, inddragende og legende formidling? Har du dokumenteret erfaring i at udvikle og afvikle programformater, festivaler, debatformater, undervisningsevents, ferieoplevelser eller undervisning? Har du også solid erfaring med koordinering og en naturlig sans for overblik og struktur? Hvis du kan sige ja til de spørgsmål, så har vi en fast fuldtidsstilling som oplevelses- og læringsdesigner på Nationalmuseet, som vi synes, du skal søge.

Arbejdsopgaver
Du vil organisatorisk blive placeret i Programenheden og i det daglige være i tæt samarbejde med vores kolleger i udstillingsenheden, publikumsenheden og markedsføringsenheden, der tilsammen har ansvaret for at drive Nationalmuseet i Ny Vestergade og holde museet åbent for de mange gæster og elever året rundt. Programenheden står for at udvikle, konceptualisere, afvikle og drifte husets publikumsprogram, undervisning, rundvisninger og faste udstillinger.

Dine arbejdsopgaver vil være varierende og afhænge af publikumsprogrammet. Vores publikumsprogram og undervisning er legende, aktiverende og inviterer til nysgerrighed, det samme skal din tilgang til formidling være. Du skal være med til at skabe vores familieoplevelser, der er programsat hele året, debatarrangementer, festivaler, juleoplevelser, værkstedsformater og undervisningsformater. Du skal se det som en god udfordring at arbejde i hurtige og omskiftelige formater, for Nationalmuseet er ud over at være et udstillingshus også et kulturhus med en stor vifte af forskellige programformater og oplevelser. Du skal desuden kunne bruge dine kompetencer i udstillingsarbejdet, hvor du vil indgå i projektgrupper.

Vi ønsker os kort sagt en kollega, der er virkelig dygtig, idérig og nyskabende, som har lyst til og mod på at bevæge sig ud på nyt terræn sammen med en gruppe af oplevelses – og læringsdesignere, redaktører og koordinatorer.

Kvalifikationer
Vi søger en person, der har en relevant mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for historie, etnologi, arkæologi, antropologi, oplevelsesøkonomi, performancedesign, kulturstudier, didaktik, pædagogik eller lignende.

Ved besættelsen af stillingen vil vi endvidere lægge vægt på, at du:

  • Har flere års erfaring fra et lignende arbejde
  • Har erfaring med at udvikle, konceptualisere, planlægge og afvikle events og/eller andre publikumsoplevelser
  • Arbejder effektivt, selvstændigt og struktureret
  • Har erfaring med målgruppen børn og unge i undervisningssammenhæng
  • Kan styre tidsplaner
  • Har engelskkundskaber på skrive- og kommunikationsniveau
  • Er opfindsom, rummelig og vild med at skabe oplevelser for flere generationer
  • Har erfaring med kompetenceudvikling af formidlere, særligt studerende, der på Nationalmuseet traditionelt varetager mange formidlingsprodukter i mødet med publikum
  • Kan udvikle oplevelsesdesigns, hvor test og evaluering spiller en central rolle
  • Har erfaring i at samarbejde i både større og mindre teams, hvor sparring og videndeling spiller en afgørende rolle

Vi er ambitiøse, men er det ikke på hinandens bekostning, for kun ved at tænke fælles, kan vi skabe store resultater. Det er vigtigt, at du også synes, det er essentielt at fejre de fælles sejre og være en god kollega.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Ny Vestergade 11 i det centrale København. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Vi har flekstid. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten eller individuel kontrakt.

Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en børneattest inden ansættelsen.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest torsdag den 1. maj 2025. Vi forventer først at afvikle samtaler i løbet af maj måned.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til programchef Inga Albertsen tlf. 4120 6556 eller ipa@natmus.dk eller undervisningsredaktør Mette Byriel-Thygesen tlf. 4120 6076 Mette.Byriel-Thygesen@natmus.dk (uge 16 og den 21.4 kan vi ikke kontaktes pga. påskeferie).

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseets formål er altid at være på opdagelse, og at arbejde på at være mere for flere. Vores fyrtårne er Værdifulde oplevelser, Levende viden og Bæredygtigt liv. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Afdeling: Frederiksholms Kanal 12 1220 København K

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 01 May 2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Nationalmuseet

Nationalmuseet
Hired Organization Address København, Full Time
Brænder du for at gøre kulturhistorien nærværende for publikum gennem stærke udstillingsoplevelser, hvor forbindelsen ti...
Nationalmuseet
Hired Organization Address Slagelse, Part Time
Trelleborg ligger i et smukt naturområde og består af et museum, en ringborg fra sen vikingetid, et rekonstrueret langhu...
Nationalmuseet
Hired Organization Address København, Full Time
Nationalmuseets enhed for Udstillingsdesign & Projektledelse bygger på mange års erfaring med at skabe relevante udstill...
Nationalmuseet
Hired Organization Address København, Full Time
The study of Quaternary vegetation and landscape development using pollen analysis has a long history in Denmark. The Na...

Not the job you're looking for? Here are some other Oplevelses- og læringsdesigner jobs in the København, area that may be a better fit.

Oplevelses- og læringsdesigner

Udenrigsministeriet, København,