Demo

Interesserer du dig for projektøkonomi og regnskab, så har vi en spændende stilling i Forskningsafdelingen på Nordsjællands Hospital

POSTED ON 4/24/2025 AVAILABLE BEFORE 5/5/2025
Nordsjællands Hospital (Hillerød) Hillerød, 44 Part Time
Kunne du tænke dig at gøre en forskel for forskerne både i Forskningsafdelingen og på Nordsjællands Hospital? Interesserer du dig for regnskab og projektøkonomi, herunder administration af fondsbevillinger, afrapportering, budgetlægning og regnskab? Så har vi et spændende job til dig. Vi søger en dygtig og struktureret projektøkonomimedarbejder til at varetage økonomiopfølgning og administrativ understøttelse af vores forsknings- og udviklingsprojekter.



Om os

Nordsjællands Hospital har en central Forskningsafdeling, som understøtter forskerne på hospitalet med rådgivning, inden for bl.a. data- og etikgodkendelser, fondsansøgninger, projektøkonomi, litteratursøgning. Vi leder flere innovative forskningsprojekter, herunder Influenzer vedr. hjemmeindlæggelse og et projekt afledt heraf NorDigHE, som forsker i uddannelse til læger og sygeplejersker i forbindelse med hjemmeindlæggelse af patienter samt et projekt omkring afdækning af pårørendes perspektiv på hjemmeindlæggelse. I Forskningsafdelingen er vi 20 medarbejdere med forskellige kompetencer. På hospitalet organiserer vi forskningsaktiviteter i klynger på tværs af specialer for at øge synergi og sparring mellem forskerne. Der arbejdes mod at færdiggøre det nye hospital i Hillerød med indflytning ca. ultimo 2026, et moderne og innovativt hospital til glæde for borgere og medarbejdere beliggende udkanten af Hillerød tæt på S-togslinjen.



Stillingen

Forskningsafdelingen og hospitalet har en voksende portefølje af forskningsprojekter finansieret af eksterne fondsmidler. Vi søger en kollega, der kan skabe overblik over økonomi, budgetter og regnskab. Du vil blive en del af staben i Forskningsafdelingen, hvor du kommer til at arbejde i tæt dialog med afdelingsledelsen og projektledere i afdelingen samt forskere i andre afdelinger på hospitalet, men du vil også i høj grad komme til at arbejde selvstændigt. Du vil også samarbejde med Region Hovedstadens Forskningsadministration og Projektøkonomiteamet på Rigshospitalet.



Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • Sparring med afdelingsledelsen og bidrage til økonomistyring og overblik over budgetter, forbrug og budgetafvigelser
  • Udarbejdelse af løbende økonomirapporter
  • Understøttelse af forskere på hospitalet med budgetter til ansøgninger
  • Understøttelse af forskere på hospitalet med hjælp til overblik og strukturering af deres projektøkonomi
  • Bidrage til løbende optimering af processer, metoder og systemer inden for økonomistyring
  • Videreudvikling af vejledninger til i projektøkonomi
Du vil naturligvis få en grundig indføring i arbejdsgange og processer i forbindelse med dit on-boardingforløb hos os, ligesom vi forventer, at du vil kunne tilføre din viden og erfaring til arbejdsprocesserne.



Din profil

Du har en relevant økonomifaglig baggrund, fx administrationsbachelor eller anden uddannelse inden for regnskab og økonomi og erfaring med økonomiopgaver og økonomistyring. Du har gode analytiske evner og kendskab til økonomisystemer som fx SAP. Du er stærk i IT, især Excel, og kan formidle talmateriale mundtligt og skriftligt. Du trives i en dynamisk afdeling i god trivsel med korte deadlines og daglige opgaveprioriteringer.



Vi forventer, at du som person

  • Brænder for at hjælpe andre med at forstå økonomiske sammenhænge
  • Er udadvendt med gode samarbejdsevner og situationsfornemmelse
  • Har lyst til at udvikle og dele din viden inden for økonomistyring
  • Kan tænke på tværs og se problemstillinger fra forskellige vinkler
  • Arbejder struktureret og systematisk
  • Har både overblik og blik for detaljer
  • Er nysgerrig og tager ansvar for dine arbejdsopgaver


Løn- og ansættelsesforhold

Du ansættes som projektøkonomi- og regnskabsmedarbejder på 30 timer ugl., hvor løn og øvrige ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Vi har flexordning, hvilket giver muligheder for en fleksibel hverdag. Stillingen er til besættelse 1. august 2025.



Ansøgningsfrist m.m.

Kontakt souschef Charlotte Demuth von Sydow for yderligere information på mail: charlotte.demuth.von.sydow@regionh.dk eller tlf. 51199278.

Ansøgning og CV indsendes via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er 6. maj 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 21.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Nordsjællands Hospital (Hillerød)
Hired Organization Address Hillerød, Full Time
Er du klar til nye udfordringer i et spændende og udviklende miljø? Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Nordsjællands Hospi...
Nordsjællands Hospital (Hillerød)
Hired Organization Address 3400 Hillerød, Full Time
Hvis du kunne tænke dig at blive en del af en afdeling med fantastiske kolleger, et omsorgsfuldt fællesskab og et stærkt...
Nordsjællands Hospital (Hillerød)
Hired Organization Address 3400 Hillerød, Full Time
Brænder du for at udvikle og understøtte læring tæt på praksis, kan du være vores nye kollega! Om os SimNord er en del a...
Nordsjællands Hospital (Hillerød)
Hired Organization Address 3600 Frederikssund, Full Time
Er du sygeplejersken, der vil den medicinske sygepleje, og som samtidig har et ønske om at være med til at udvikle et af...

Not the job you're looking for? Here are some other Interesserer du dig for projektøkonomi og regnskab, så har vi en spændende stilling i Forskningsafdelingen på Nordsjællands Hospital jobs in the Hillerød, 44 area that may be a better fit.