Demo

IT-supportelev

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/9/2025
Nordværk I/S, Aalborg 9220 Aalborg, Full Time
Er du passioneret omkring teknologi og digitalisering?

Vil du kickstarte din karriere inden for IT, så søger vi hos Nordværk lige nu en elev til opstart d. 1. september 2025.

Jobbet

Som IT-supportelev i afdelingen for IT drift og support, vil du få en unik mulighed for at udvikle dine færdigheder og få praktisk erfaring inden for forskellige områder af IT. Du vil blive en del af vores dedikerede team og få mulighed for at arbejde med:


  • Support: Yde teknisk support til vores medarbejdere
  • Digitalisering: Deltage i projekter, der optimerer og automatiserer vores forretningsprocesser.
  • IT-sikkerhed: Bidrage til at beskytte vores data.
  • Systemadministration: Installation, konfiguration og vedligeholdelse af hardware og software.
  • Netværksadministration
  • Brugeradministration
Som elev hos os udvikler dine arbejdsopgaver sig i takt med dine erfaringer og kompetencer vokser, og du vil hurtigt få mere ansvar og egne opgaver. Vi forsøger også gerne at tilpasse elevstillingen til dig, hvis du har særlige ønsker ift. arbejdsopgaver.

Du vil igennem din elevtid hos Nordværk blive tilknyttet en elevvejleder, som er med til at sikre din faglige udvikling, som er din sparringspartner, og som følger dig igennem dit uddannelsesforløb.

Profil

Vi forventer, at du som elev påtager dig ansvaret for din egen læring og udvikling, og vi vil gøre vores bedste for at sikre, at dit arbejde er udviklende, lærerigt og meningsfuldt. Vi ser gerne, at du som elev er imødekommende, nysgerrig og motiveret for at tage udfordringer op med masser af engagement.

Personlige og faglige kvalifikationer


  • Du har en stor interesse for teknologi og digitalisering.
  • Du er nysgerrig, lærenem og har lyst til at udvikle dig.
  • Du arbejder struktureret og kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • Du er en teamplayer og har gode kommunikationsevner.
For at komme i betragtning til stillingen som elev

For at komme i betragtning til lærepladsen som IT-supporter hos os, er det vigtigt at du har bestået grundforløbet. Du skal sende dit bevis for grundforløbet med, når du sender os din ansøgning og CV.

Løn - og ansættelsesvilkår

Løn – og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og Dansk Metal.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.
Arbejdspladsen er Troensevej 2, 9220 Aalborg Øst.

Ansættelse : 1. september 2025
Ansøgningsfrist: 11. maj 2025

Samtaler afholdes: Der er to samtalerunder, og kandidater til 2. samtale skal besvare en persontypeprofil. 1. Samtale afholdes d. 16. maj 2025 og 2. samtaler afholdes 22. maj 2025.

Har du spørgsmål til elevstillingen, er du velkommen til at kontakte:

IT-Supporter Andrej Pesic på telefon 20804340 eller på mail: ape@nordvaerk.dk
HR uddannelsesansvarlig Stine Christensen på telefon 61681417 eller på mail sci@nordvaerk.dk



Nordværk er førende inden for affaldshåndtering og ressourceudnyttelse. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø, til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder. Med blik for ejerkommunernes behov er vores kerneopgave at løse de overdragede opgaver effektivt, innovativt og gennemsigtigt med visionen for øje. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen, med stærk fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Nordværk vil være hele Nordjyllands foretrukne samarbejdspartner inden for innovative, miljørigtige og effektive løsninger på affalds- og energiområdet. I partnerskaber med virksomheder og videns institutioner vil vi bidrage med nye løsninger til gavn for miljø og klima. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Nordværk I/S, Aalborg

Nordværk I/S, Aalborg
Hired Organization Address Aalborg Øst, Full Time
Er du en resultatorienteret projektleder, der formår at skabe fremdrift i projekter med mange interessenter? Har du lyst...
Nordværk I/S, Aalborg
Hired Organization Address 9000 Aalborg, Full Time
Er du interesseret i at lære faget som chauffør og blive en del af et team, der arbejder målrettet med at sikre høj kval...
Nordværk I/S, Aalborg
Hired Organization Address 9800 Hjørring, Full Time
I Nordværks Genbrugsbutik går det stærkt. Vi har op mod 450 besøgende om dagen og travlt med at sortere, afprøve, vaske,...
Nordværk I/S, Aalborg
Hired Organization Address 9220 Aalborg, Full Time
Drømmer du om et spændende og udviklende studiejob, hvor du får erfaring med en bred vifte af opgaver inden for IT, digi...

Not the job you're looking for? Here are some other IT-supportelev jobs in the 9220 Aalborg, area that may be a better fit.

Studentermedhjælpere til IT, Digitalisering og Data

Nordværk I/S, Aalborg, 9220 Aalborg,

IT Supportere til Vikariat på Sygehus Syd

Power People Himmerland ApS, 9220 Aalborg,