Er du engageret, selvstændig og ansvarsbevidst? Ønsker du et fleksibelt job, hvor du kan udvikle dine kommunikative evner og få erfaring med rekruttering, interviews og dataindsamling? Hos Norstat søger vi en dedikeret medarbejder til vores rekrutterings- og interviewerteam i København.
Om jobbet
Som kvalitativ dataindsamler får du en alsidig hverdag med varierende opgaver, hvor din evne til at tage ansvar og arbejde selvstændigt er afgørende. Du vil stå for at rekruttere deltagere til fokusgrupper, dybdeinterviews og smagstests samt være vært for disse arrangementer på vores kontor i København. Derudover vil du gennemføre face-to-face interviews og kommunikere med en bred vifte af mennesker for at sikre, at vores undersøgelser lever op til de højeste kvalitetsstandarder.
Vores projekter spænder fra politiske analyser til markedsundersøgelser, men fælles for dem alle er, at vi altid har fokus på høj kvalitet – og at salg aldrig indgår i jobbet. Det kræver, at du er initiativrig, har øje for detaljer og kan arbejde struktureret, samtidig med at du bevarer et godt humør i en travl hverdag.
Om dig
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst person, der trives med at tale med mennesker og kan skabe en god dialog. Du arbejder selvstændigt, men samarbejder også godt i et team. Du har en struktureret tilgang, evner at bevare overblikket og kan håndtere flere opgaver ad gangen. Vi forventer, at du tager ejerskab over dine opgaver og aktivt bidrager til at sikre den høje kvalitet, vi er kendt for.
Det er en fordel, hvis du har en god forståelse for digitale systemer og er lærenem samt villig til at sætte dig ind i nye teknologier og arbejdsprocesser. Erfaring med rekruttering eller dataindsamling er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for, at du bliver grundigt oplært, så du føler dig klædt godt på til opgaven.
Hvad vi tilbyder
Hos Norstat får du et fleksibelt job, hvor du har mulighed for at tage ansvar og udvikle dig. Stillingen har varierende arbejdstimer fra uge til uge afhængigt af opgaver og projekter. Du får en alsidig arbejdsdag med varierende opgaver og bliver en del af et socialt og engageret team i hjertet af København. Stillingen giver dig værdifuld erfaring, hvis du interesserer dig for markedsanalyse, dataindsamling eller kommunikation, og du får mulighed for at tage initiativ og præge din egen arbejdsdag.
Arbejdstider
Vi tilbyder fleksible arbejdstider, hvor du kan arbejde både dag, aften og weekend alt efter behov. Arbejdstiderne afhænger af projekterne, så der kan være perioder med mere eller mindre arbejde afhængigt af aktuelle opgaver.
Om Norstat
Norstat er en af Europas førende leverandører af dataindsamling til markedsanalyse. Vi beskæftiger over 200 medarbejdere i Danmark og har mere end 80.000 pre-rekrutterede respondenter i vores panel. Vores ambition er at være de bedste til det, vi gør, og vores vedvarende vækst bekræfter, at vi er på rette vej.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til aia.kruse@norstat.dk . Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at søge!
Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte Aia på tlf. 42 94 80 48 eller læse mere om os på www.norstat.dk .
Vi glæder os til at høre fra dig!