Demo

Ingeniør med interesse for hydraulik og afløbsmodeller

POSTED ON 4/27/2025 AVAILABLE BEFORE 5/27/2025
Novafos Birkerød, Full Time

Har du interesse for hydrauliske forhold i afløbssystemer, kan du kvalitetssikre data, og vil du være med til at udvikle grønne og innovative løsninger på vand- og klimatilpasningsprojekter?

I Novafos er vi hverdagsmestre i at håndtere vand – rent vand i hanen, regnvand i byområder og renset spildevand til havet. Vi er mere end 400 dedikerede kolleger i vores drifts- og projektorganisation, der hver dag arbejder for, at samfund og miljø kan udvikle sig side om side. Vi søger to fagligt stærke kollegaer, der vil være med til at udvikle og vedligeholde vores hydrauliske modeller.

To stillinger – samme faglige grundlag, forskellige fokusområder
Du bliver en del af afdelingen Plan Spildevand – en afdeling med omkring 90 dedikerede kolleger, der arbejder ambitiøst og målrettet for at være i front inden for spildevand og klimatilpasning. Du vil blive en del af team Afløbsmodeller, hvor 12 medarbejdere arbejder med at sikre høj datakvalitet og løbende vedligeholdelse af vores afløbsmodeller, behandling af data fra målekampagner samt bearbejdning og afrapportering af data fra målere i vores afløbssystem. Vi udvikler stabile og innovative løsninger, og det hydrauliske overblik over vores forsyningsområde er afgørende. Vores afløbsmodeller spiller en central rolle i fremtidens Novafos og udgør fundamentet for milliardinvesteringer i den grønne omstilling.

Modelansvarlig for kommunemodel
Her får du ansvaret for en veletableret afløbsmodel, der anvendes bredt i både drift og planlægning. Vores afløbsmodeller er opdelt på kommunalt niveau, og du vil få ansvaret for en af disse modeller. Du skal sikre høj datakvalitet og løbende vedligeholdelse – og du bliver tæt involveret i konkrete projekter som f.eks. et bassin med aktiv styring, hvor du skal vurdere performance og følge op på systemets funktion.

Hydrauliker med projektlederprofil
I denne rolle arbejder du mere dynamisk med modellering og hydrauliske vurderinger på tværs af forsyningen. Du understøtter dine kollegaer i teamet med at sikre høj datakvalitet og løbende vedligeholdelse af afløbsmodellerne. Du er også med på nye projekter – f.eks. byggemodninger eller klimatilpasninger – og bringer din faglighed i spil især i de tidlige faser. Har du lyst og erfaring, kan du også lede egne projekter.

Dine opgaver (fælles for begge stillinger):

  • Vedligeholde og udvikle hydrauliske modeller i én eller flere kommuner
  • Være faglig sparringspartner og modelberegner i forbindelse med planlægning og projekter. Sikre datagrundlag, kvalitetssikre beregninger og hydrauliske notater
  • Tæt samarbejde med planlæggere, projektledere, driftsfolk, GIS og kommuneansvarlige
  • Igangsætte og følge op på målekampagner og opmålinger
  • Omsætte modelresultater til konkrete indsatser i afløbssystemet
  • Mulighed for projektledelse – hvis du har lyst.

Din profil
Du arbejder systematisk og selvstændigt, og du trives med at fordybe dig i data og teknik. Du sætter en ære i at levere gennemarbejdede løsninger – og du kan både samarbejde og tage ansvar, når der er brug for det. Derudover forestiller vi os, at du har:

  • En relevant videregående uddannelse f.eks. ingeniør inden for miljø og vandhåndtering
  • Gerne 5 års erfaring med hydrauliske beregninger, Mike Urban/Mike samt udarbejdelse af notater
  • Forståelse for opbygning og vedligeholdelse af databaser ved brug af GIS, MOPS eller lignende
  • Overordnet forståelse for og erfaring med hele afløbssystemet og derudover detaljeret viden om mindre delopland
  • Forståelse for f.eks. bygværkstegninger, pumpestyringer, SRO-data og kan samarbejde med driften om det
  • Erfaring med håndberegninger og god hydraulisk grundforståelse
  • Kørekort til personbil.

Plads til et liv ved siden af dit arbejde
I Novafos tror vi på, at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for din trivsel og jobglæde. Vi respekterer dine arbejdstider og værner om et trygt og stabilt arbejdsmiljø, så du også har overskud til familie og privatliv. Vi tilbyder :

  • Fleksible arbejdstider og en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen
  • Sunde ansættelsesforhold igennem KL-overenskomst, som sikrer dig en fair løn og attraktiv pension
  • Støtte til din faglige udvikling gennem kurser, intern undervisning og uddannelse
  • Gode kontorfaciliteter på Blokken 9 i Birkerød
  • Kantineordning, træningscenter, massageordning, sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening og arrangementer som sommerfest, julefrokost, DHL-stafet mv.

Ring eller skriv til os
Vi samarbejder med Capax Recruitment. Send derfor din ansøgning og dit CV via Capax' kandidatdatabase. Alt behandles fortroligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Monika Hürtig fra Capax på mail mhu@capax.dk eller telefon 29 35 98 10. Vi indkalder løbende til samtaler, så søg gerne snarest muligt.

Om Novafos
Novafos er vand- og spildevandsselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Vi leverer drikkevand til en stor del af forbrugerne i kommunerne og tager hånd om regnvand og spildevand i de ni kommuner. I Novafos er vi ca. 400 medarbejdere. Læs mere på www.novafos.dk.

I Novafos sætter vi nye standarder. Vi vil være på forkant med ny viden, teknologi og metoder, der både kan sikre den daglige drift og ruste os til fremtidens udfordringer med højere effektiviseringskrav og store klimaudfordringer. Novafos arbejder med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Novafos

Novafos
Hired Organization Address Birkerød, Full Time
Har du lyst til at stå i spidsen for et kompetent team og være med til at forme fremtidens teknologi indenfor IT/OT, SCA...

Not the job you're looking for? Here are some other Ingeniør med interesse for hydraulik og afløbsmodeller jobs in the Birkerød, area that may be a better fit.